Ribs, timing, æteriske olier og sommerferie

Ribs, timing, æteriske olier og sommerferie

Så er der gået en måned her i huset bag bakkerne. Hækken vokser, ribsene er ved at være modne, og vi nyder rigtig meget at bo her. Jeg havde forventet en større reaktion på at slippe et hjem gennem mange år. Vi afleverede nøglerne i weekenden til den nye familie, og det føltes bare helt rigtig. Det er ret vildt og inspirerende for sådan en som mig, der har det lidt stramt med slutninger at mærke, at det handler om timing, at alting har sin slutning, og at vi helt naturligt kan blive færdige med noget. Det giver mig en tillid til, at det med forskellige faser i livet ikke behøver at være så svært.

 

På min første blødningsdag forsøger jeg så vidt det er muligt at trække mig fra hverdagsrytmen – at lave så lidt som muligt, at hvile, ligge i sengen, se serier – men frem for alt at være i mit eget selskab og i min egen rytme. Nogle gange har jeg mulighed for at gøre det i dage, og andre gange er det en halv time hist og her i løbet af de første blødningsdage. Her kommer jeg i kontakt med noget andet, end det jeg møder i min hverdag, når jeg følger samfundets rytme. Jeg kommer i kontakt med den del af mig, der tør prioritere og træffe valg, der nærer mig, den del der ved, at det er ukærligt ikke at turde vælge, og at vi alligevel ikke kan det hele og slet ikke på én gang.

 

Det er som en lille død, især lige inden blodet kommer. Der adskiller jeg mig fra det hele og mærker, at det er det, jeg på et tidspunkt kommer til at gøre – at jeg på et tidspunkt må slippe det hele. Men her – denne gange – midt i den smukke sommer – er det kun et lille slip. For lige så stille, så kommer energien igen til mig, lysten og alle de nye ideer, trænger sig på. Jeg vender lige så stille tilbage til hverdagen og samfundets rytme i en ny og måske mere opgraderet version af mig selv.

 

Jeg oplever at i takt med at mine børn bliver store, bliver mine muligheder for at tage vare på mig selv i disse dage stadig større. Mine behov i disse dage, og mine muligheder for at opfylde dem, ligger lidt tættere på hinanden, end de gjorde, da jeg havde små børn. Og her forstår jeg igen vigtigheden af at være tilstede i den fase i livet, jeg nu engang er i. At suge al kraften ud af det, som denne fase kan. At de år, hvor børnene er små, er det ok, at man i mindre omfang er i stand til at trække sig, fordi det er de nærende tilknytningsbånd, man arbejder på til sit barn. Ting tager tid, og det kan være så svært for os at acceptere. At finde os i den tilsyneladende begrænsning det er at måtte vente på, at noget er i proces til det modnes. Men jo mere vi tør kultivere den fase vi er i, være til stede, afsøge dens muligheder, så er det måske også lettere for os, når en ny fase i livet banker på. Fordi vi var der, da vi var der?!

 

Til august har jeg et hyggeligt arrangement i SKØNT om æteriske olier. Du er meget velkommen til at kigge forbi til en aften, hvor jeg fortæller om doTerra-olierne. Det er nogle meget skønne og rene æteriske olier, som dyrkes forskellige steder på kloden, ud fra bæredygtige principper både for bønderne og for jorden. Ud over det er olierne også helt fantastiske til både stort og småt. Jeg vil fortælle, hvordan jeg selv bruger olierne, og du får mulighed for at prøve dem. Vi mødes mandag d. 5. August, kl. 19.00-21.00. Jeg serverer kaffe, te og frugt. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig, da der er begrænsede pladser. Du kan tilmelde dig ved at sende mig en mail på kontakt@mettehyldgaard.dk

 

Den kommende Ny Nordisk Kvindecirkel er så fint ved at tage form, og der er plads til et par kvinder mere, hvis du tænker, det er noget for dig. Du er meget velkommen til at aftale et telefonmøde med mig eller blot skrive til mig, hvis du har brug for en nærmere afklaring (mobiler.: 26133278 / kontakt@mettehyldgaard.dk).

God sommer

Kærligst Mette

 

KALENDER

EN AFTEN MED ÆTERISKE OLIER

Mandag d. 5. august, kl. 19.00-21.00. I SKØNT, Norgesgade 6, 1. th. Jeg serverer kaffe, te og frugt. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig, da der er begrænsede pladser. Du kan tilmelde dig ved at sende mig en mail på kontakt@mettehyldgaard.dk

 

NY NORDISK KVINDECIRKEL  2019-2020 (2 pladser tilbage) 

Du finder flere informationer om den kommende cirkel her: http://mettehyldgaard.dk/workshops-forlob/

Du finder begivenheden på Facebook her: https://www.facebook.com/events/374269943373027/

 

VINTER-RETRÆTE VED ØRSLEV KLOSTER 2020 (3 pladser tilbage) 

Fredag d. 17. Januar, kl. 16.00 til søndag d. 19. Januar, kl. 16.00. Du kan læse mere her: http://mettehyldgaard.dk/roedt-er-det-nye-sort/

Du finder begivenheden på Facebook her: https://www.facebook.com/events/301454683905966/

Der er stadig en enkelt plads tilbage på selve klostret. I Portnerboligen er der et par dobbeltværelser og et enkeltværelse tilbage.

 

DU FINDER MIN SHOP HER: http://mettehyldgaard.dk/shop/



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *