Cyklus

Alt i livet er cyklisk. Men vi lever i et samfund, hvor vi tilsyneladende har glemt det. Mange lever efter en lineær kurve, som giver os en følelse af et konstant pres. Dette er din invitation indenfor i den cykliske struktur. Til at genopdage hvordan den er overalt i dig og omkring dig.

Dette kan du blandt andet gøre i form af min podcastserie Cyklus, som du finder både på Spotify og Appelpodcast. Min podcast følger årshjulet og udgives på de større markeringer i løbet af årshjulet: Allehelgenes aften, Vintersolhverv, Kyndelmisse, Forårsjævndøgn, Valborgsaften, Sommersolhverv og Efterårsjævndøgn.

Her finder du en model over de forskellige markeringer i løbet af året: Årshjulet

 

Den kvindelige menstruationscyklus 

Du kan også gøre det i form af min e-bog om den kvindelige menstruationscyklus Cyklus-kit. Gør din cyklus til din styrke. Den kvindelige menstruationscyklus er den mest basale og jordiske cyklus, vi har. Den bevæger sig som en rytme gennem din krop hver eneste måned, ligesom den gør hos tusinde og atter tusinde af andre kvinder kloden over. Det fantastiske ved denne cyklus er, at det er et præcist og klogt feed-back system, som hele tiden fortæller dig, hvordan du har det. Her tænker jeg på både det fysiske og det psykiske niveau.

Hvis din cyklus afviger fra den rytme, du kender, eller hvis du har voldsomme smerter og gener i forbindelse med fx ægløsning eller menstruation, så ved du, at din krop forsøger at fortælle dig noget. Ved at gå på opdagelse i din cyklus og i de forskellige energier i løbet af cyklus, kan du lære kroppens sprog at kende og forstå, hvilke budskaber den har til dig.

Cyklus eksisterer for mange af os under kategorien, ”hvad jeg ikke ved, jeg ikke ved”. Det cykliske blue-print er så langt væk fra os, at vi ikke kan genkende det og forstå dets potentialer. Men i virkeligheden ligger der et skatkammer af redskaber gemt i at kende din cyklus, så du kan udfolde din kreativtiet, skabe, innovere og til at finde balance og styrke både i kroppen og i livet.

 

Jeg laver en-til-en-sessioner og forløb, hvor du har mulighed for at fordybe dig i din cyklus.

Du finder flere informationer om en-til-en her: http://mettehyldgaard.dk/en-til-en/

Du finder min e-bog Gør din cyklus til din styrke her:http://mettehyldgaard.dk/produkt/cyklus-kit-goer-din-cyklus-til-din-styrke/

 

 

Et er at vide, hvorfor kroppen gør, som den gør, men det der er virkelig fantastisk er den tillid, jeg har fået til min egen krop og til mit sind. Jeg presser ikke mig selv i samme omfang som tidligere til at præstere, være social, træffe vigtige beslutninger mm. Jeg er blevet mere kærlig ved mig selv, og jeg har fået tillid til, at behovet for at få ryddet op, se veninder, hvile, idegenere osv. kommer helt af sig selv, endda hver måned. Ikke at skulle forcere noget, men bare være. Tænk at alle aspekter af hverdagen og livet er tænkt ind i vores cyklus – det er da for vildt! Linda, 33 år
Linda 33 år
Min kæreste og jeg kunne træde ud af døren efter scanning. Vi havde nu set det lille væsen, der ligger i min livmoder og giver den gas og vokser præcis, som den skal. Jeg havde ellers næsten opgivet, at jeg skulle blive gravid naturligt. Efter at have besluttet at lægge p-piller, og den kunstigt skabte cyklus, på hylden, var det jo bare at gå i gang. Jeg vidste, min cyklus var 28 dage, som jeg har lært i folkeskolens sjette klasse, og jeg havde fanget, at fjorten dage efter blødning, så var det i soveværelset og få lavet ønskebarnet. Men der skete bare ikke noget. Jeg blev dyster i sindet, når menstruationen igen meldte sin ankomst. Jeg begyndte at tvivle på, om jeg så skulle have børn, når min krop nu ikke ville. Jeg meldte mig til en workshop om cyklus hos dig, og jeg opdagede, hvor skræmmende lidt, jeg vidste om min egen kvindekrop. Der gik tre måneder, hvor jeg fandt ud af, at min cyklus ikke altid er 28 dage lang, at min krop giver mig de helt rigtige signaler hver måned om, hvornår jeg har ægløsning, jeg viste det bare ikke. Jeg havde selvfølgelig haft en ide om det og søgt lidt viden på nettet, men jeg undrer mig stadig over, at det er gennem et onlineforløb, at jeg skal lære dette om min egen krop. Jeg syntes ikke, jeg nåede at dykke så meget ned i min cyklus, men jeg fik på den korte tid en kæmpe viden om min krop. Jeg følte, jeg fik noget kvindelighed tilbage. Jeg turde faktisk, både efter cyklusforløbet at sige ordet menstruation højt. I mit hjem er det blevet kaldt "at gå i stykker", under den periode man bløder. Jeg er da langt fra gået i stykker, det er jo nærmere et tegn på, jeg er en helt naturlig kvinde, med en helt naturlig kvindekrop, der på magisk vis kan give liv og skabe et helt nyt menneske. Forløbet har gjort mig mere kvindelig, forstået på den måde, at jeg nu kender min krop, som en krop, der kan noget ganske særligt. Jeg bliver glad, når jeg ser de fine billeder, du har valgt - Mette - af naturen, foråret og vinteren til at beskrive, hvad en cyklus i en kvindekrop går ud på. Er meget glad for, at jeg i en fortravlet hverdag, kan have et menneske som dig, der lige hiver det hele ned på jorden igen. På den helt rigtige måde.
Christina 29 år