September

September

Så er vi kommet til september. Satie Espersen og jeg har lavet vores sidste podcastindspilning sammen, og hun spurgte mig i den forbindelse: “hvilken årstid, kan du bedst lide?”, og det kunne jeg ikke svare på. Jeg kan virkelig godt lide alle årstider, og når jeg når til en ny måned med mit nyhedsbrev, har jeg lyst til at skrive smukke – og månedens navn – hver gang :O) Men september er da også ret skøn. Og ja, jeg skal til selv at overtage min podcastproduktion, så når episode 8 udkommer d. 22. september, er jeg herefter på egen hånd. Hvordan det helt præcist kommer til at se ud, ved jeg ikke helt endnu, men min tanke er, at jeg også skal invitere andre mennesker ind, hvor samtalen bliver en del af podcasten, men den vil nok også stadig indeholde “prædiken”, som Satie kalder det, når jeg taler i længere passager om bestemte emner ;O)

Har du nogle emner, du kunne tænke dig, jeg belyser, så skrive endelig til mig på kontakt@mettehyldgaard.dk

På billedet kan du se mit (forholdvis) nye kontor. Jeg elsker så meget at tage årstidens buketter med mig ind, når jeg sidder og arbejder. Og så har jeg også altid mine olier med mig. Det runde hjul, du kan se på billedet er et FØLELSES-HJUL, hvor alle de forskellige følelses-typer er placeret i kategorier: glæde, sorg, vrede..osv.. Herunder findes der en masse underkategorier og nuancer. Så fx under GLÆDE står der: opløftet, bekymringsløs, taknemmelig, spontan og under VREDE står der: ikke i stand til at tilgive, undertrykt vrede, bitter, krænket. Til hver følelse er der en olie, som kan hjælpe med at forløse eller fremkalde de forskellige følelser. Det er klart, at psykologolæreren i mig elsker dette hjul, det er en fantastisk forfinelse af vores følelses-registre og en fantastisk oversigt, der kan hjælpe os med at blive endnu klogere på os selv, og hvordan vi kan balancere os selv følelsesmæssigt. I min optik er alle følelser energi, og hvis vores følelser ikke bliver mødt og forløst, så sætter de sig i kroppen. Som børn skal de mødes af de voksne omkring os, som voksen skal de mødes af os selv. Denne stagnation af følelser i kroppen, kan blive til mange forskellige fysiske tilstande. Det vildt smarte med de essentielle olier er, at vi ikke behøver at gå så psykologisk til værks, mange af kvinderne i mit olienetværk elsker at kalde olieren for ORDLØS TERAPI, fordi vi ved hjælp af olierne kan gå ind og få fat i de stagnerede følelser i kroppen, uden at vi behøver sætte så mange ord på. Olierne er højfrekvente. Alting vibrerer i en frekvens, det gør vores følelser, og det gør olierne også. Skam, vrede, tristhed og frygt er fx lavtvibrerende følelser, og når vi så dufter til eller smører en essentiel olie på, der vibrerer langt højere, inviterer denne højere vibrerende frekvens til at udligne eller opløfte den mere lavt-vibrerende, og dermed forløse eller flytte på den stagnerede følelse. Det vilde ved olieren er også, at de netop bevæger sig udenom vores “tænke-hjerne” og direkte ind i det limbiske system. Her er der ikke parlementeren, overtalelser, vurderen, resoneren, men en direkte vej ind i nogle dybere lag i os.

Jeg har delt med dig tidligere, men jeg vil bare være sikker på, at du ved, at der former sig det fineste netværk omkring disse olier. Vi mødes forskellige steder i landet, primært i Nordjylland, men vi har også en fraktion på Sjælland og er nysgerrig og åben for at mødes i hele landet. Så har du lyst til at høre mere om netværket og blive en del af det, er du meget velkommen til at kontakte mig: kontakt@mettehyldgaard.dk Du kan også sagtens få fat i olierne hos mig, uden at blive en del af netværket ;O)

En vidunderlig september til dig og dine

Kærlig hilsen Mette



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *