Juni, algoritmer og prævention

Juni, algoritmer og prævention

Det er aften, og jeg sidder udenfor i shorts. Der er så meget nydelse i dette sommervejr. Maj har været så gavmild, og tænk at være så fuld af varme og sol, mens vi kun er i begyndelsen af juni – det giver mig en skøn følelse af overflod.

 

Jeg er skriftlig censor i år, og skal rette mange (læs 103) opgaver. Det kræver disciplin for at nå det mellem de andre opgaver, der ligger. Jeg oplever, at en smut i fjorden kan lave en markant og hurtig skift i energien. Jeg kan oparbejde en anspændthed i kroppen, hvor jeg bare retter den ene opgave efter den anden, og så liiige én mere, og det er en uhensigtsmæssig energi for både kroppen og sindet. Jeg er ret fascineret over, hvordan en tur i saltvandet kan fjerne denne spændingstilstand på sekunder. At ligge mig på gulvet på min yogamåtte, kan faktisk også gøre tricket. Men det kan synes som en rejse til månen, både at køre de få kilometer til fjorden, eller at flytte mig fra min stol til gulvet. Jeg kan have så meget modstand på det, og det kan have en så vild og groundende effekt på kroppen og sindet, at jeg virkelig kan undre mig over, hvorfor det kan synes så svært, inden jeg gør det?!

 

I maj måned var jeg så heldig, at SKØNT kunne lægge rum til Signe Kloks FAVN-projekt. Det er egentlig et projekt in-the-making, da det er et afgangsprojekt fra designskolen i Kolding. Projektet går ud på at skabe minimalistiske og evidensbasserede løsninger til nybagte forældre: Hvad er det egentlig, du har brug for at vide? Hvad har du brug for til din baby? WePrepare Motherhooder så heldige, at vi er blevet en del af projektet med to videoer: At blive født som mor og At blive født som far. Jeg lover at dele og linke til FAVN, når det er i luften.

 

Jeg afslutter Ny Nordisk Kvindecirkel 2017-2018 i morgen, og det er altid helt særligt at afslutte en cirkel. Vi skal fejre, alt det vi har delt, alt det der har bevæget sig gennem cirklen, det der blev sluppet, og det der blev sået. Jeg glæder mig. Husk jeg holder info-møde om den kommende cirkel d. 27. Juni ( se flere informationer i kalenderen nederst)

 

Jeg vil også tippe dig om denne skønne og måske lidt nørdede video fra TEDX med Elina Berglund, der taler under overskriften: ”Could an algorithm replace contraceptives: ”https://www.youtube.com/watch?v=dpa9OsLGGGo

Elina Berglund er kvinden bag appen Natural cycles. En app der hjælper dig med nøje at aflæse din cyklus, så du kan bruge denne viden som prævention, eller hvis du planlægger en baby. I videoen fortæller hun om, hvordan hun fik ideen til denne app. Hun var netop færdig med et ph.d.-studie i partikelfysik (en total matematik- og fysiknørd) og nygift, da hun fik ideen. Hun havde taget p-piller i nogle år, og ville gerne have de kunstige hormoner ud af kroppen, men var endnu ikke klar til at blive gravid. Og det var på hendes bryllupsrejse, hun fik ideen til Natural Cycles. Med alt den viden, hun havde om tal og algoritmer, gav hun sig nu i kast med at udregne et system, der kunne beregne cyklus så præcis, at det kunne bruges som prævention.

Jeg ved, hvordan man ved at kende sin cyklus, kan bruge dette kendskab som prævention, så det er ikke nyt for mig. Det nye og det vilde er, at Elina Berglunds app er blevet godkendt som videnskabelig dokumenteret præventionsmetode, og jeg kender læger, der anbefaler den i deres praksis.

Jeg kan næsten ikke få armene ned, det er et kvantespring – et paradigmeskift – inden for prævention.

Elina Berglund fortæller videre i videoen, at algoritmen har hjulpet kvinder til at forstå deres kroppe på en nyt niveau. Vores cyklus er et feed-back-system, der hele tiden informere os om, hvordan vores krop har det. Hun har dog også oplevet en del kritiske stemmer, blandt andet at: ’metoden er for kompliceret for unge kvinder at håndtere’, hvortil hun stiller spørgsmålet: ’Hvorfor er vi ikke trykke ved, at kvinder har de informationer, de har brug for, for at forstå og have kontrol over deres egne kroppe, så de kan træffe oplyste valg?’

Temperaturen i en kvindekrop ændrer sig i løbet af cyklus, og det fortæller os rigtig meget om, hvornår en kvinde er frugtbar. Men ud over det kan vi ved at lægge mærke til og kende disse temperaturændringer også spotte andre uhensigtsmæssige tilstande og ubalancer i kroppen og være med til at påpege disse, før kroppen udvikler sygedomme. Elina Berglund har simpelthen udviklet en præventionsmetode, der er lige så sikker som p-piller og som ingen bivirkninger har. En præventionsmetode, hvor vi kan bevare en tæt kontakt til vores krop og bruge vores cyklus, som det vilde feedback-system det er.

Jeg tænker, at det er enhver pige og kvindes ret at blive informeret om, hvordan hendes krop fungerer, så hun kan træffe oplyste valg. Der er mange måder at gå på opdagelse i vores cyklus og få et dybere kendskab til vores krop og faktisk også til vores sind – Natural Cycles er blot en af dem. Og er du den lidt mere videnskabelige type, så er det et virkeligt godt bud.

 

Kærlige hilsener Mette

 

MIN KALENDER: 

 

NY NORDISK KVINDECIRKEL 2018-2019

Så er de nye datoer for den kommende cirkel klar, du finder dem her: http://mettehyldgaard.dk/workshops-forlob/

Du finder brochuren her: http://mettehyldgaard.dk/wp-content/uploads/Brochure20Mette.pdf

Du finder begivenheden på Facebook her: https://www.facebook.com/events/339974763154181/

Du er velkommen til at ringe eller skrive til mig, hvis du har spørgsmål, eller lyst til at tage en snak med mig om, hvorvidt cirklen er noget for dig (26133278 / kontakt@mettehyldgaard.dk)

 

INFO-MØDE

Onsdag d. 27. juni, kl. 17.00-18.00. SKØNT Norgesgade 6, 1. th, 9000 Aalborg. Det er gratis at deltage. TILMELDING TIL: mail/mobilnr.: kontakt@mettehyldgaard.dk / 26133278

Jeg serverer te/kaffe, og du er velkommen til at kigge forbi med evt. sprøgsmål, eller blot få flere informationer om, hvordan det er at være med i Ny Nordisk Kvindecirkel. Du har også mulighed for at tale med nogen af dem, som har været med i cirklen tidligere.

Du finder begivenheden her på Facebook: https://www.facebook.com/events/1813748378935042/

 

 

VINTER-RETRÆTE VED ØRSLEV KLOSTER

Fredag d. 18. Januar, kl. 16.00 til søndag d. 20. Januar, kl. 16.00. Du kan læse mere her: http://mettehyldgaard.dk/roedt-er-det-nye-sort/

Du finder begivenheden på Facebook her: https://www.facebook.com/events/722603538130735/

 

WePrepare Motherhood kommer til Århus 

D. 18. august kommer Weprepare Motherhood til Århus, hvor vi laver en workshop for dig, der er gravid. Du kan læse mere her: https://www.facebook.com/events/2241339056096959/

 

GIV DIG TID, MOR 

Du finder min bog Giv dig tid, mor her: http://mettehyldgaard.dk/laer-med-mig/giv-dig-tid-mor/

 

Find mig på Instagram: https://www.instagram.com/mette_hyldgaard_skovmose/



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *