Er du fordømmende?

Er du fordømmende?

 

(Du finder min kalender nederst i indlægget)

 

Så blev det marts, selv om det på alle måder ligner vinter udenfor. Jeg mærker dog særligt at lyset er kommet igen. Dig, der har fulgt mig i længere tid, har nok hørt mig sige det før, men jeg får lyst til at skrive det igen på dette tidspunkt af året. Det er nemlig tiden lige nu, fra kyndelmissen ( i begyndelsen af februar) til forårsjævndøgn (d. 20. marts), hvor energien er lavest, kræfterne er svagest, livstråden tyndest. Det er nu så lang tid siden, som det kan være, siden det sidst har været forår. Siden vi sidst er blevet tanket op af solens varme og d-vitaminer (med mindre du er en af de heldige, der har været på sol-ferie). Så hvis du oplever træthed nu og stor længsel mod foråret, og måske også en følelse af, at ”nu må det godt stoppe”, så har du det lige som mig.

 

Vi har brug for at træde ind i foråret med nænsomhed. Ligesom frøet i jorden og knopperne på træerne også har brug for tid til at folde sig ud. Så har vi også brug for tid til at lade lyset tage plads i os igen. Frø der eksponeres for tidligt kan dø. Værn om dig selv, som du vil værne om et frø, du gerne vil have til at vokse sig stor og stæk i løbet af sommeren.

 

Jeg har fået lavet den smukkeste brochure til mit netværkscirkle Ny Nordisk Kvindecirkel. Cirklen dannes igen til september, og denne gang bliver det hos mig i SKØNT. Jeg glæder mig meget til at kunne invitere indenfor i mine egne rum. Jeg håber også rigtig meget på, at jeg kan tiltrække kvinder fra et større opland, da der nu er mulighed for også at overnatte i lokalerne. Så er du tiltrukket af Ny Nordisk Kvindecirkel, men ikke bor i Aalborg, kan du stadig deltage. Du finder brochuren her: Ny Nordisk Kvindecirkel

Jeg vil blive så glad, hvis du har lyst til at dele den med alle de kvinder du tænker, kunne være interesseret.

Jeg stopper med at lave Pauserum. Herefter har du stadig mulighed for at arrangere dit eget Pauserum, hvis du samler en lille gruppe. Der er stadig to datoer tilbage, du finder dem nederest i min kalender.

 

 

OM FORDØMMELSE

Fordømmelse lyder så hårdt. Som noget kun særlige dumme eller onde mennesker gør?! Men faktisk er fordømmelse meget almindelig. Uendelig almindelig. Noget vi alle sammen gør hver eneste dag: Hver gang vi vurderer, kategoriserer og bedømmer andre mennesker, deres valg og deres handlinger. Prøv at lægge mærke til, hvor tit din hjerne er i gang med det: Hvorfor har hun valgt denne frisure? Hvorfor bor de sådan? Hvorfor har naboen ikke skovlet sne? Hvorfor ser hun så sur ud? Vores hjerne vil gerne have historier og forklaringer. Hjernen søger hele tiden en mening, og hvis der ikke gives en, så er den hjertens glad for selv at skabe den. Jeg bliver gang på gang i livet overrasket over, hvor lidt jeg egentlig kan regne den ud. At jeg kan fortolke en situation på én måde, og så senere finde ud af, at det faktisk forholder sig helt anderledes?! Vi kender så lidt til det andet menneskes bevægegrunde og begrundelser for dets valg og handlinger, ganske enkelte, fordi vi ikke ved, hvordan det er at være dette menneske.

 

Jeg var for år tilbage til koncert med min ældste datter. Hun skulle synge sammen med en masse andre elever på musikskolen. En ung pige skulle synge solo, og hun sang smukt, men halvvejs begyndte hun at græde og måtte opgive sin optræden. Min tolkning – eller fordømmelse – var: ”Unge piger stiller også alt for høje krav til sig selv, det er da helt galt i dag, at de skal være så perfektionistiske”. Jeg havde en hel lille tale klar i hovedet til hende om, hvor dygtig hun var, hvor flot hun sang, som en måde at overbevise hende om, at hun var god nok. Vi fik kort tid efter at vide, at hendes moster lige var død, og hun var blevet rørt, fordi det var mosterens yndlingssang, hun skulle synge?! OG pludselig var det en helt anden historie. Det jeg troede var sket, var i virkeligheden noget helt andet. Jeg følte mig ydmyg bagefter – ydmyg på den måde, at jeg bare måtte erkende, at der er så meget, jeg ikke ved. At det simpelt hen er spild af tid at vurdere, bedømme og fordømme andre mennesker, fordi det er så farvet af mine egne overbevisninger og forventninger. Samtidig skaber det også frihed og plads i mit liv og i min tankevirksomhed, hvis jeg slipper denne aktivitet. Jo flere tanker jeg har om, hvad andre mon tænker, hvad andre mon gør, og hvorfor de gør det, jo mere lammer jeg mig selv, fordi jeg indirekte kommer til at stille de samme krav og spørgsmål til mig selv.

 

Nu er det ikke fordi jeg mener, vi skal være ligeglade med hinanden, det handler for mig mere om, at vi skal sætte os selv og hinanden fri ved ikke at tro på vores hjerne, når den går i gang. Hjernen er et fantastisk redskab. Den kan virkelig mange ting, som er uhyre praktiske for os i vores hverdag. Men den får et uhensigtsmæssigt overtag, når vi bliver alt for optaget af at kategorisere, vurdere og bedømme andre mennesker. Discipliner som er gode, når vi udregner matematikstykker, skriver opgaver, sorterer affald osv. Men pokkers uhensigtsmæssige, når det kommer til vores medmennesker.

 

Hvis du har lyst til at gå på opdagelse i din tankevirksomhed, så prøv i de næste dage at gå på opdagelse i, hvor til du ”falder i”? Hvor tit du fordømmer i løbet af en dag?

 

For mig at se er kunsten at erkende, at det er sådan hjernen fungerer og ikke tage sig selv så alvorlig. At tude gå på opdagelse i vores egen fordømmelser, så vi kan skabe en sund distance til dem.

 

Jeg sender ønsker om en dejlig marts måned til dig, næsten fri for fordømmelse ;O)  Du hører fra mig igen til april.

 

 

Kærlig hilsen Mette

 

 

 

MIN KALENDER:

 

PAUSERUM

Veninde-pauserum: torsdag d. 22. marts, kl. 19.00-20.45

Sted: SKØNT, Norgesgade 6, 1. th, 9000 Aalborg

Pris 175,- pr. veninde-par

TILMELDING: Tilmelding mail eller sms til kontakt@mettehyldgaard.dk / 23133278. Du er også meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål.

Du finder begivenhederne her på Facebook: https://www.facebook.com/events/347884592362544/

 

Pauserum: tirsdag d. 6. marts, kl. 17.00-18.15

Sted: SKØNT, Norgesgade 6, 1. th, 9000 Aalborg

Pris 110,- kr

TILMELDING: Tilmelding mail eller sms til kontakt@mettehyldgaard.dk / 23133278. Du er også meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål.

Du finder begivenheden her på Facebook: https://www.facebook.com/events/1846547065358285/

Du kan læse mere om Pauserum her: http://mettehyldgaard.dk/pauserum/

 

 

NY NORDISK KVINDECIRKEL 2018-2019

Så er de nye datoer for den kommende cirkel klar, og du finder dem her: http://mettehyldgaard.dk/workshops-forlob/

Du finder brochuren her:

Du finder begivenheden på Facebook her: https://www.facebook.com/events/339974763154181/

 

INFO-MØDE

Der er gratis info-møde tirsdag d. 13. marts, kl. 16.30-17.30. Mødet finder sted i SKØNT, Norgesgade 6, 1. th. 9000 Aalborg. TILMELDING: mail eller sms til kontakt@mettehyldgaard.dk / 23133278

Du finder begivenheden her på Facebook: https://www.facebook.com/events/212979539259518/

 

EN-TIL-EN-PAUSERUM

Du kan også få dit helt eget Pauserum, hvor fokus er rettet alene mod dig og dine behov. Vi bruger de første 10 minutter på – over en kop te – at tale om, hvor fokus skal lægges. Herefter guides du i den næste times tid gennem kroppen.

Sted: SKØNT, Norgesgade 6, 1. th, 9000 Aalborg

Pris: 600,- kr. ( 70 minutter)

TILMELDING:  mail eller sms til kontakt@mettehyldgaard.dk / 23133278. Du er også meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål.

DU kan læse mere her: http://mettehyldgaard.dk/laer-med-mig/en-til-en/  

 

  

SENSOMMER-RETREAT VED ØRSLEV KLOSTER

Så kom der alligevel også et sensommer-retreat i kalenderen. Datoerne er torsdag d. 27. sep. – lørdag d. 29. sep.

Du finder begivenheden har på Facebook:  https://www.facebook.com/events/558596297833148/

 

WePrepare Motherhood – forløb for gravide 

Vi har gratis info-møde om vores næste forløb d. 19. april, kl. 15.30-17.00. Flere informationer følger.

 

 

GIV DIG TID, MOR

Du finder min bog Giv dig tid, mor her: http://mettehyldgaard.dk/laer-med-mig/giv-dig-tid-mor/

 

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *