Når jeg bevæger mig – alene fordi det føles dejligt!

Når jeg bevæger mig – alene fordi det føles dejligt!

 

IMG_3113

 

Måske holder du vinterferie i denne uge, måske i næste uge, eller måske slet ikke?! Jeg holder fri i næste uge, så derfor hører du ikke fra mig på næste mandag. Jeg ved ikke helt, hvad ugen skal gå med endnu.

 

I fredags var hele familien ude at stå på langrendsski i skoven, jeg har ikke været på ski, siden jeg var 23 år, så jeg gik i mit stille sind kun med til det, fordi det var langt ude i skoven, og ingen rigtig kunne se mig. Og så kan universet jo være så humoristisk, for hvem står i skoven? To medarbejdere fra Dr-vejret, som gerne vil filme os til Vores vejr. Man kan jo ligeså godt gå all the way, når man har ski på for første gang i  20 år ikke – og gå på landsdækkende tv?! Anyway, det blev mest mine piger og min mand, der kom med i klippet, og jeg havde en helt fantastisk tur i vinterlandskabet. Jeg finder flere og flere nuancer i vinteren, som jeg holder af, og så må jeg virkelig minde mig selv om, hvor skøn den træthedsfølelse er, når kroppen virkelig er blevet brugt.

 

I ugens løb har jeg være på besøg på Hjørring Rådhus. Mette, som er kommet til mine Pauserum gennem nogle år, havde inviteret mig op for netop at lave Pauserum for hendes medarbejdere. Sikke en gave at have en chef, der passer så godt på sine medarbejdere. Vi mødtes på gulvet, på yogamåtter med tæpper og puder, mens mørket faldt på, og da vi var færdige, var det som om, ingen rigtig havde lyst til at gå igen. Stemningen i rummet var så fin, varm og nærværende.

 

IMG_7834

Lørdag formiddag var jeg hos Anne Pallisgaard, der har Gaia Yoga i Aabybro – også en dejlig oplevelse. Anne har et helt vidunderlig sted. Her mødtes vi, mens vintersolen strålede ind ad vinduerne, og brændeovnen knitrede, til en snak om cyklus, egenomsorg og nydelse – selvfølgelig krydret med blid yoga for kvindekroppen.

 

Det slår mig gang på gang, hvor meget kvindekroppen OGSÅ har brug for langsomhed, hvor meget nydelse, der er at hente i netop langsomheden og at være tilstede i kroppen. Mange af os har lært ganske tidligt i livet, at der på en eller anden måde er noget i vejen med den krop, vi har fået, at skal gøre noget for at fixe den: suge maven ind, presse den til at løbe lidt længere, at kunne stå i lige præcis denne yogastilling, lade være med at spise den slags mad… Vi lærer at orientere os i forhold til os selv – uden for os selv?! Vi kigger i blade, på de sociale medier, spørger læger og andre eksperter, så når vi bevæger os, spiser eller vil finde ud af, hvordan vi har det, eller hvordan vi skal løse udfordringer i livet, tror vi, at vi skal finde svarene uden for os selv. Og vi vil gerne have de hurtige løsninger! Min egen oplevelse er, at svarende ligger i langsomheden, der hvor jeg tør stoppe op og tjekke ind med mig selv.

 

Jeg oplever også, at der ligger så meget visdom og nydelse gemt i kroppen, når jeg bevæger min krop – alene fordi det føles dejligt!

 

Ikke fordi jeg vil noget bestemt med kroppen, optimere den, forme den, forandre den. Kroppen ved – og den ved også, hvordan den gerne vil bevæge sig, hvad den gerne vil spise, og hvad det er, du virkelig har brug for. Jeg elsker at blive inspireret af netop blade, sociale medier og mennesker, der ved rigtig meget om noget, problemet opstår blot for mig, der hvor jeg giver min egen kraft til alt det, der er uden for mig, når jeg tror, at hvis jeg ikke tager disse kosttilskud, hvis jeg ikke får denne kjole, laver denne type motion, ser ud på denne måde, så kan jeg ikke have det godt.

 

Jeg oplever stor klarhed i forhold til at forstå mine egne behov, når jeg giver mig tid til at være tilstede i min krop og søger for det helt basale: nærvær med de mennesker, jeg elsker, god søvn, masser af vand, frisk luft, lys og bevægelse. Så oplever jeg, at meget af det, jeg tror, jeg må gøre, købe, eje… for at være tilfreds, nærmeste er et form for dulme-behov, behov, der dækker over, hvad jeg virkelig har brug for. Jeg oplever også, at jeg kan have tillid til min krop, at den faktisk gerne vil bevæge sig, at jeg ikke behøver at tvinge den, presse den.. ,men at lysten til bevægelse, vokser naturligt ud af pausen og langsomheden..

 

Med ønsket om at par nydelsesfulde vinteruger til dig og dine

Kærlig hilsen Mette

 

KALENDER: 

NYE DATOER FORÅRS-PAUSERUM

Tirsdag d. 28. Februar, 7. Marts, 28. Marts, 4. April, 18. April og 25. April, kl. 17.00-18.15

Pris 110,. Kr. pr gang. Melder du dig til alle disse Pauserum samlet, er din pris: 550,- kr.

Aftens-pauserum: mandag d. 20. Marts, kl. 19.00-20.15

Pris 110,- kr. pr. gang. Melder du dig til alle disse Pauserum samlet, er din pris: 600,- kr.

TILMELDING foregår ved at sende en mail eller en sms til: kontakt@mettehyldgaard.dk / 26133278. Betaling sker via mobilepay på mobilnr.: 26133278 eller kontooverførsel til dette kontonr.: 7790 1041127 i Salling Bank

Du kan læse mere her: http://mettehyldgaard.dk/pauserum/ 

 

PAUSERUM PÅ DIN ARBEJDSPLADS

Kunne du tænke dig at opleve mit Pauserum på din arbejdsplads, så kig nærmere på denne brochure, som min dygtige grafiker Heidi Skodborg har lavet. Mail den eller print den ud til din chef. Eller hvis du er chef, så se, hvorfor dine medarbejdere skal forkæles med et Pauserum: Brochure om Pauserum

TILMELDING foregår ved at sende en mail eller en sms til: kontakt@mettehyldgaard.dk / 26133278.

Du kan læse mere om Pauserum her: http://mettehyldgaard.dk/pauserum/

 

WE PREPARE – MOTHERHOOD: 

Vi mødes lørdag d. 4. Marts, kl. 9.00-12.00, lørdag d. 18. Marts, kl. 9.00-12.00, mandag d. 3. april, kl. 16.30-19.30 og lørdag d. 22. april kl. 9.00-12.00

PRIS: 2400,-kr – kan deles op i 3 x 800kr. TILMELDING: Til Satie via Mobilepay 60510531 skriv “Gravid”. Bankoverførsel skriv “Gravid + fornavn”

STED
Undaya Yoga Studie, Østerågade 25
Her kan du se et billede af hvor vi bor:
http://undaya.dk/contact.html

SPØRGSMÅL?
Kontakt os endelig hvis du har spørgsmål til forløbet
Satie: undaya@undaya.dk
Mette: kontakt@mettehyldgaard.dk

Plakat: We prepare

FORÅRS-MØDREGRUPPE I BUTIK GEJST, VI BEGYNDER IGEN D. 9. MARTS 

Vi mødes torsdage d. 9. marts, d. 23. marts, d. 6. april og d. 20. april,  kl. 8.45-10.45. Vi mødes selvsagt i Butik Gejst, Fyensgade 18, 9000 Aalborg.

Pris: 800,- kr. Prisen inkluderer oplæg, te/kaffe og bolle.

TILMELDING foregår ved at sende en mail eller en sms til: kontakt@mettehyldgaard.dk / 26133278. Betaling: sker via SWIPP på mobilnr.: 26133278 eller kontooverførsel til dette kontonr.: 7790 1041127 i Salling Bank

Du kan læse mere her: http://mettehyldgaard.dk/modregruppe-i-gejst/

Vi har fået lavet en Facebook side, hvor du kan følge med i, hvad der sker i Butik Gejst for mødre. Du finder den her: https://www.facebook.com/morigejst/ 

 

 

SÅ ER DER DATOER FOR JUNI- OG SEPTEMBER-RETREAT VED ØRSLEV KLOSTER

Har du lyst til i et par døgn at trække dig fra hverdagen og alle hverdagens gøremål. Få serveret dine måltider, blive guidet i blide yogaøvelser og meditationer, få inspirerende oplæg. Gå lange ture i de smukke omgivelser ved klosteret. Så er dette retreat måske noget for dig.

JUNI-RETREAT FOR KVINDER VED ØRSLEV KLOSTER. 

Fredag d. 9. Juni, kl. 16.00 til søndag d. 11. Juni, kl. 16.00

Du finder begivenheden her på Facebook: https://www.facebook.com/events/1523539811007747/

Brochure

 

SENSOMMER-RETREAT FOR KVINDER VED ØRSLEV KLOSTER 

Torsdag d. 7. September, kl. 16.00 til lørdag d. 9. September, kl. 16.00

Du finder begivenheden her på Facebook: https://www.facebook.com/events/906705446132727/

Brochure

 

NY NORDISK KVINDECIRKEL

Jeg laver netværkscirklen Ny Nordisk Kvindecirkel, cirklen dannes hvert år i september, og vi følges ad ind i efterår, vinter og ud i foråret og sommeren igen. Cirklen dannes igen til september. Er du interesseret i at vide mere om cirklen, er du meget velkommen til at kontakte mig: kontakt@mettehyldgaard.dk / 26133278

Du kan læse mere om cirklen her: http://mettehyldgaard.dk/workshops-forlob/



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *