Glædelig morsdag i går <3

IMG_5933

(Du finder min kalender nederst i nyhedsbrevet)

Mit japanske kirsebærtræ kaster et lyserødt skær ind ad mit vindue, og jeg kan næsten ikke huske, at den har været så smuk. Jeg minder mig selv om at nyde den flere gange om dagen, fordi det rent faktisk kun er ca en uge om året, den ser sådan ud.

 

I går var det morsdag, og i de sidste dage på Facebook har jeg bombardereret de af jer, der følger min side ( du finder den her:  https://www.facebook.com/Mette-Hyldgaard-Skovmose-1619326484995054/  ) med mor-billeder og mor-citater, og du får også lige et par stykker med i nyhedsbrevet.

 

Jeg bliver nogle gange spurgt af mennesker omkring mig, med en lettere undren eller nysgerrighed i stemmen, hvorfor jeg er så optaget af moderskabet, og om jeg stadig har små børn, siden jeg laver mødregrupper? For mig er moderskabet meget større end den første tid som mor. Det er som om, vi har glemt, at det er med moderskabet, det hele begynder. Vores mor er vores velkomst og vores anslag til verden. Derfor er det også så vigtig, at vi booster moderskabet på alle de måder, vi kan. Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg lever i et land, hvor kvinder kan tage en lang barselsorlov, og hvor der er barnets sygedage. Jeg tænker, at vi på så mange måder er et privilegeret land. Men det betyder jo ikke, at vi ikke kan gøre det endnu bedre. Jeg er nysgerrig på hele tiden at kigge moderskabets betingelser efter i sømmene, hvordan er det, vi betragter graviditet, fødsel, den første tid som mor og moderskabet i det hele taget? Der ligger nemlig her en vigtig kode gemt til, hvordan vores samfund ser ud.

 

 

Dias3 Dias44

Og samtidig synes jeg, at det er så uendelig vigtigt at mødrene hver især får tid og mulighed for at definere deres eget moderskab. Hvad er vigtig for mig? Hvordan vil jeg gerne være mor? Det er nemlig sådan, at vi hver især bærer rundt på vores egen ”indre mor”, kunne vi kalde hende. Hun er en blanding af vores egen mor, de mødre vi er blevet præsenteret for i vores barndom, men også den måde vi kulturelt set anser en mor for at være.

Selv om der er gået en del år, siden vi selv var børn, så bor hun i os og lever i bedste velgående. Mange af os kender nok til, at der pludselig ryger en sætning ud, der er en tro kopi, af det vores mor (eller voksne kvinder der har været omkring os)har sagt til os, og som vi har forsvoret, vi aldrig selv ville sige. Hun kan have en tendens til at tage over, når vi er pressede, og når vi er uopmærksomme.

 

 

IMG_5782  IMG_5833

Det kræver netop opmærksomhed, nænsomhed og tid at gå på opdagelse i denne ”indre mor” og tage det med os, som vi synes nærer os i vores moderskab og lade det ligge, som vi ikke har lyst til at tage med. Jeg synes, det er essentielt, at vi hele tiden forfiner moderskabet, og at vi får mulighed for at forme et bevidst moderskab. Vores indre mor er ikke bare på spil overfor vores børn, men hun er også medbestemmende for, hvor god en mor, vi er for os selv.

 

Med ønsket om en dejlig uge, hvor du husker på at være en god mor for dig selv.

Kærlig hilsen Mette

 

 

KALENDER:

NYHED: SOMMERMORGEN-MEDITATION OG BLID YOGA

Kom til en times blid morgenyoga og meditation, hvor vi langsomt vækker kroppen i de lyse sommermorgner. Hvis du har tid bagefter har du mulighed for at nyde en kop te (eller kaffe). Er vejret rigtig godt, kan det være vi går op på tagterrassen, så hav lune sokker og en god trøje med for en sikkerheds skyld.
DATOER: Mandag d. 6. juni, tirsdag d. 14. juni, fredag d. 24. juni, tirsdag d. 28. juni. Kl. 7.30-8.30
Pris: 100,- kr
TILMELDING: du kan melde dig på alle datoer eller blot på en enkelt morgen. Melder du dig til alle datoer er prisen 350,- kr
Send en mail eller sms til: kontakt@mettehyldgaard.dk eller 26133278

Du finder begivenheden her på Facebook: https://www.facebook.com/events/127790830960183/

 

PAUSERUM I AALBORG YOGASTUDIO

TORSDAGS-PAUSERUM d. 28. april, d. 12. Maj, d. 26. Maj, d. 9. Juni, d. 16. Juni, d. 23. Juni og d. 30. Juni, kl. 19.00-20.15. PRIS: 100,- kr. pr. gang. STED: Aalborg Yogastudio, Vesterbro 18, 2. sal (bygningen Fremtiden)

ET MANDAGS-PAUSERUM mandag d. 23. Maj

ET TIRSDAGS-PAUSERUM tirsdag d. 7. Juni

Begge gange kl.: 16.30-18.00. Pris pr. gang 150,- kr.

Læs mere her: Pauserum, forår 2016

TILMELDING foregår ved at sende en mail eller en sms til: kontakt@mettehyldgaard.dk / 26133278. Betaling på disse hold foregår ved at indsætte pengene på Aalborg Yogastudios bankkonto: Merkur Andelskasse 8401-1250622

PAUSERUM PÅ DIN ARBEJDSPLADS

Kunne du tænke dig at opleve mit Pauserum på din arbejdsplads, så kig nærmere på denne brochure, som min dygtige grafiker Heidi Skodborg har lavet. Mail den eller print den ud til din chef. Eller hvis du er chef, så se, hvorfor dine medarbejdere skal forkæles med et Pauserum: Brochure om Pauserum

TILMELDING foregår ved at sende en mail eller en sms til: kontakt@mettehyldgaard.dk / 26133278. Betaling på disse hold foregår ved at indsætte pengene på Aalborg Yogastudios bankkonto: Merkur Andelskasse 8401-1250622

Du kan læse mere om Pauserum her: http://mettehyldgaard.dk/pauserum/

 

MØDREGRUPPE I BUTIK GEJST

Vi begynder igen d. 12. maj, hvis du er interesseret i at komme med på det næste hold. Du kan tilmelde dig her på mobilnr: 26133278 eller ved at sende en mail til: kontakt@mettehyldgaard.dk

Læs mere her: http://mettehyldgaard.dk/modregruppe-i-gejst/

Du finder begivenheden her på Facebook: https://www.facebook.com/events/1086768624736073/ 

 

FORDYBELSESDAG – SOMMERSOLHVERV

Lørdag d. 19. Juni laver jeg en fordybelsesdag med fokus på sommeren. Dagen består af en vekselvirkning mellem blide yogaøvelser, meditationer, inspirerende oplæg, stilhed og refleksioner.

Tid: kl. 10.00-15.00

Sted: Hjulmagerhuset, Hjulmagervej 3, 9000 Aalborg

Pris: 750,-kr. Prisen inkluderer ud over 4 timers undervisning en times pause med en let frokost. Kaffe/te og snack

TILMELDING: kontakt@mettehyldgaard.dk eller mobil 26133278. Du betaler ved at indsætte pengene på dette kontonummer 7790 1041127 i Salling Bank

 

NY NORDISK KVINDECIRKEL

Der er igen mulighed for at deltage i denne cirkel i 2016, vi begynder i september. Datoerne for mødegangene er: onsdage d. 14. september, d. 12. oktober, d. 16. november, d. 14. december, d. 11. janaur, d. 15. februar, d. 15. marts, d. 12. april, d. 3. maj og d. 7. juni.

Du kan læse meget mere her:http://mettehyldgaard.dk/workshops-forlob/

Du finder begivenheden her på Facebook: https://www.facebook.com/events/514441442076406/ 

Går du og overvejer Ny Nordisk Kvindecirkel, så afholder jeg et lille informationsmøde onsdag d. 1. Juni, kl. 16.30-17.30. Kom forbi og drik en kop te eller kaffe og få svar på alle de spørgsmål, du kunne have. Det er i Hjulmagerhuset, Hjulmagervej 3, 9000 Aalborg. TILMELDING: på mail til kontakt@mettehyldgaard.dk eller  send en sms på mobilnr26133278

 

RETREAT FOR KVINDER PÅ ØRSELV KLOSTER

Har du lyst til i et par døgn at trække dig fra hverdagen og alle hverdagens gøremål. Få serveret dine måltider, blive guidet i blide yogaøvelser og meditationer, få inspirerende oplæg. Gå lange ture i de smukke omgivelser ved klosteret. Så er dette retreat måske noget for dig.

Fra torsdag d. 8. september kl. ca. 16.00 til lørdag d. 10 september kl. ca. 16.00

Du finder begivenheden her på Facebook: https://www.facebook.com/events/1504570743185790/

Du kan se billeder fra klostret her: http://www.oerslev-kloster.dk

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *