Porten til sommeren

IMG_5756    IMG_5737

(Du finder min kalender nederst i mit nyhedsbrev)

 

Mine solsikker er stadig indenfor, selv om de er ved at være ret lange og klar til at komme ud i jorden, men varmen lader vente på sig, også selv om vi er i slutningen af april. På lørdag er det Valborgsaften, aftenen før 1. maj. Valborgsaften er en tradition, der stammer tilbage fra bronzealderen, hvor man markerede overgangen fra vinter til sommer og fejrede grøde og frugtbarhed. Valborgsaften er porten til sommeren. Og jeg elsker, elsker, elsker denne forventningens glæde, som ligger i foråret – porten ind til sommeren – forventningen om, at det hele springer ud, forventningen om mere varme, om sommersandaler og dage ved havet, om de lange lyse sommernætter….

 

Dias19

I sidste uge begyndte jeg at samle brikkerne til et lille cyklus-kit. Jeg bliver jævnligt spurgt om oversigter og skemaer til at kortlægge cyklus, og nogen synes, at mit online-forløb er lidt for omfattende at lægge ud med, så derfor samler jeg lige nu essensen i forløbet til et cyklus-kit. Det kommer til at bestå af en beskrivelse af cyklus + forskellige kort, skemaer og visualiseringer, hvorefter du kan gå på opdagelse i din cyklus. Jeg hører gerne fra dig, hvis du du har ideer, ønsker eller forslag.

 

Min netværkscirkel Ny Nordisk Kvindecirkel, der begynder til efteråret, er så småt ved at samle sig. Jeg holder et informationsmøde d. 1. juni, kl 16.30-17.30 i Hjulmagerhuset, så hvis du er en af dem, der går og overvejer, om det er noget for dig, men gerne vil møde mig eller blot snakke og stille spørgsmål, så er du meget velkommen til at kigge forbi. Jeg sætter vand over til en kop varmt og inviterer indenfor. 

 

Med ønsker om en dejlig Valborgs-aften på lørdag og en skøn uge til dig og dine

Kærlig hilsen Mette

 

KALENDER

PAUSERUM I AALBORG YOGASTUDIO 

TORSDAGS-PAUSERUM d. 28. april, d. 12. Maj, d. 26. Maj, d. 9. Juni, d. 16. Juni, d. 23. Juni og d. 30. Juni, kl. 19.00-20.15. PRIS: 100,- kr. pr. gang. STED: Aalborg Yogastudio, Vesterbro 18, 2. sal (bygningen Fremtiden)

ET MANDAGS- OG ET TIRSDAGS-PAUSERUM mandag d. 23. Maj og tirsdag d. 7. Juni: 16.30-18.00. Pris pr. gang 150,- kr.

Læs mere her: Pauserum, forår 2016

TILMELDING foregår ved at sende en mail eller en sms til: kontakt@mettehyldgaard.dk / 26133278. Betaling på disse hold foregår ved at indsætte pengene på Aalborg Yogastudios bankkonto: Merkur Andelskasse 8401-1250622

PAUSERUM PÅ DIN ARBEJDSPLADS

Kunne du tænke dig at opleve mit Pauserum på din arbejdsplads, så kig nærmere på denne brochure, som min dygtige grafiker Heidi Skodborg har lavet. Mail den eller print den ud til din chef. Eller hvis du er chef, så se, hvorfor dine medarbejdere skal forkæles med et Pauserum: Brochure om Pauserum

 

 

MØDREGRUPPE I BUTIK GEJST

Vi begynder igen d. 12. Maj (26. maj, 9. juni og 23. juni). Kontakt mig, hvis du er interesseret i at komme med på det næste hold. Det kan du gøre her på mobilnr: 26133278 eller ved at sende en mail til: kontakt@mettehyldgaard.dk

Du finder begivenheden på Facebook her: https://www.facebook.com/events/1086768624736073/

Læs mere her: http://mettehyldgaard.dk/modregruppe-i-gejst/

 

 

GIV DIG TID, MOR EN E-BOG OM MODERSKABET

Jeg har fået disse ord fra en læser af min bog:

Giv dig tid, mor blev for mig en åbenbaring i rollen som mor. Jeg har en datter på snart 3 år. Kort tid efter fødslen oplevede jeg et kæmpe følelsesmæssigt stormvejr, som jeg slet ikke kunne finde rundt i. Jeg kunne ikke kende mig selv mere og blev enormt usikker på alt. Jeg famlede i blinde for at fikse mine følelser, tanker og usikkerhed samtidig med, jeg skulle holde et hjem og være en god kæreste. Jeg følte mig enormt alene og forkert, fordi disse simple ting kunne jeg ikke engang magte. “Giv dig tid, mor” er den bog, jeg har ventet på lige siden, jeg blev mor, og som jeg tænker, alle kvinder har ventet på uden at vide det . At læse forskellige kvinders beretninger om at blive mor, få italesat den ked-af-det-hed, der for mange opstår, efter ønskebarnet er kommet til verden, var en kæmpe lettelse at opdage, at andre også har mærket. Det er en bog, jeg vil tage frem at læse igen og igen, da det er en fantastisk påmindelse om at give mere slip og give sig selv tid, plads og kærlighed til at være mor, kvinde og i det hele taget være det skønne menneske, vi alle gerne vil være for os selv og vores omgivelser. Jeg er fuldstændig vild med den bog <3 Kæmpe tak til dig Mette og de skønne og modige kvinder der ville dele deres fortælling med alle os andre!! (Pernille, 29 år)

Du kan læse mere om min bog og købe den her: http://mettehyldgaard.dk/laer-med-mig/giv-dig-tid-mor/

 

 

FORDYBELSESDAG – SOMMERSOLHVERV

Lørdag d. 19. Juni laver jeg en fordybelsesdag med fokus på sommeren. Dagen består af en vekselvirkning mellem blide yogaøvelser, meditationer, inspirerende oplæg, stilhed og refleksioner.

Tid: kl. 10.00-15.00

Sted: Hjulmagerhuset, Hjulmagervej 3, 9000 Aalborg

Pris: 750,-kr. Prisen inkluderer ud over 4 timers undervisning en times pause med en let frokost. Kaffe/te og snack

TILMELDING: kontakt@mettehyldgaard.dk eller mobil 26133278. Du betaler ved at indsætte pengene på dette kontonummer 7790 1041127 i Salling Bank

 

NY NORDISK KVINDECIRKEL

Der er igen mulighed for at deltage i denne cirkel i 2016, vi begynder onsdag d. 14. september.

Du finder flere informationer her: http://mettehyldgaard.dk/workshops-forlob/

Vil du vide mere, eller er du nysgerrig på, om det er noget for dig, så er du meget velkommen til at maile eller ringe til mig: kontakt@mettehyldgaard.dk / mobilnr.: 26133278

INFORMATIONS-EFTERMIDDAG: onsdag d. 1. juni, kl. 16.30-17.30, Hjulmagerhuset, Hjulmagervej 3, 9000 Aalborg. Tilmelding send en mail til Kontakt@mettehyldgaard.dk eller sms til 26133278

 

 

RETREAT FOR KVINDER PÅ ØRSELV KLOSTER

Har du lyst til i et par døgn at trække dig fra hverdagen og alle hverdagens gøremål. Få serveret dine måltider, blive guidet i blide yogaøvelser og meditationer, få inspirerende oplæg. Gå lange ture i de smukke omgivelser ved klosteret. Så er dette retreat måske noget for dig.

Fra torsdag d. 8. september kl. ca. 16.00 til lørdag d. 10 september kl. ca. 15.00.

Du finder begivenheden på Facebook her: https://www.facebook.com/events/1504570743185790/

Du kan se billeder fra klostret her: http://www.oerslev-kloster.dk

UDSOLGT. Du har mulighed for at komme på en afbudsliste.

 

GØR DIN CYKLUS TIL DIN STYRKE – ONLINEFORLØB

Har du lyst til at få en dybere forståelse for din cyklus og få en fornemmesle af alle de styrker, der ligger gemt I at kende den, så er dette onlineforløb måske noget for dig. Læs mere her: http://mettehyldgaard.dk/laer-med-mig/gor-din-cyklus-til-din-styrke/



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *