Januar, overgange og angst

 

IMG_5066

(Du kan se min kalender neders i nyhedsbrevet)

 

Et rigtig godt nytår til dig og dine.

 

Så kom kulden og solen står stadig lavt på himlen og sender lidt lys midt på dagen, når den får lov. Dagen er taget til med ca. 10 minutter og allerede næste mandag med 15 minutter yderligere. Jeg synes egentlig, det er meget rart med rigtig vinter, og jeg elsker at betragte, hvordan lyset ganske stille tager til igen.

 

 

 

IMG_5044 IMG_5043

 

Jeg havde den store fornøjelse mellem jul og nytår at lave en fordybelsesdag for kvinder netop med fokus på årsskiftet. Dagen blev afsluttet med et lille ritual, hvor hver enkelt kvinde skulle sætte ord på, det hun gerne ville slippe, det hun ville sige tak for, og det hun havde lyst til at lukke ind eller have mere af i 2016.

Har du afsat tid til dig selv her i denne overgang til at mærke efter? Hvad har du lyst til at slippe? Hvad vil du gerne sige tak for? Og hvad har du lyst til at lukke ind i dit liv?

 

Jeg har selv haft det rigtig svært med overgange, og der sniger sig også stadig en helt særlig stemning ind her lige inden det hele går løs igen – ungerne skal i skole, og hverdagen skal for alvor skydes i gang. Selv om jeg glæder mig rigtig meget til alt det min hverdag byder på, så er det alligevel som om, der er en vis modstand at spore over at slippe ferien, det gamle år, det jeg kender og træde ind i noget, jeg endnu ikke ved, hvad er.

 

En overgang er jo netop et område mellem noget, der ikke er mere, og noget der kommer til at blive. Et vindue – en powerzone – hvor noget kan transformeres, hvor noget der ikke tjener os længere kan slippes, og hvor noget nyt kan lukkes ind.

 

Det kan være svært i vores kultur at give os selv plads i disse overgangsfaser, fordi vi har lært at være i gang hele tiden. Der kan være en tendens til en konstant puls af handling – af at vi skal gøre noget. Men nogle gange skal vi ikke gøre – vi skal være. Vi skal være, så vi kan lytte indad og mærke, hvad det er vi virkelig næres af.

 

Det der ofte sker, når vi befinder os i en overgang er, at vi kan blive frygtsomme, angste, og vi kan føle tomhed og sårbarhed. Vi føler os ikke helt som os selv. Her kan mange af os ikke lide at være. Vi har ikke lært at bevæge os ind i dette sted. Det kan derfor være meget let af dulme os selv med sukker, kaffe, rødvin, tv, computer etc.., fordi vi oplever ubehag ved at være der midt imellem.

 

Jeg oplevede for snart 14 år siden stor angst i mit liv. I en sådan grad, at jeg havde svært ved at gå udenfor. Det dukkede op i mit liv i forbindelse med en stor overgang i mit liv – overgangen ind i moderskabet. Jeg oplevede faktisk også, at selv fagpersoner omkring mig var bange for min angst. At den helst skulle kontrolleres, medicineres og holdes nede.

 

Det er i virkeligheden helt absurd!!

 

Når jeg ser tilbage befandt jeg mig jo netop i en overgangsfase – jeg var ikke længere, den jeg var, før jeg blev mor, og jeg havde endnu ikke fundet mine ben af stå på som mor. Jeg var i power-zonen – et vindue ind til noget nyt –  jeg endnu ikke helt kunne se for mig. Det er for mig, når jeg ser tilbage, helt naturligt, at det kunne være forbundet med angst. Og det der undrer mig allermest i dag er, at vi som kultur ikke har et kit til at transformere denne angst i den enkelte. At selv fagpersoner kan komme til at repræsentere en angst for angsten. Angsten er en del af den opløsning, der sker i den enkelte, når forandring finder sted, og så er det selvfølgelig forskelligt fra person til person, hvor meget vi mærker denne følelse.

 

Hvis vi som kultur har en viden om overgangen og angstens natur, så ved vi, at det slet ikke er så farligt. At angsten er en energi i os – en form for benzin, der skubber til udvikling og tranformation, og at overgange netop indeholder en form for opløsning, fordi vi skal slippe noget, for at lukke noget nyt ind.

 

Det er måske også derfor, at jeg gang på gang ender ved to ord: kvindecirkler og cyklus.

 

Kvindecirkler kan noget ganske særligt. Når kvinder mødes i en cirklen, kan denne cirkel bære store følelser, sårbarhed sorg og angst, men også tindrende glæde, latter og sensualitet. Der er plads til det hele, hver enkelt kvinde kommer med det, der er tilstede i hende. Jeg oplever, at det vi kalder de tunge følelser – netop ikke bliver tunge i en cirkel, fordi de bliver mødt med noget andet end medlidenhed, afstandtagen eller bedømmelse. De såkaldte tunge følelser får lov til blot at være og dermed tranformeres de til noget andet.

Cyklus fordi, hvis vi forstår, at alting bevæger sig i cyklusser, så forstår vi også, at døden egentlig ikke findes. At angsten ikke er en permanent tilstand, der kan opsluge os, men blot en energi, der kan bevæge sig gennem os og invitere til at flytte os. En cyklus består af en udvidelse, sammentrækning, udvidelse. Opbygning, nedbrydning, opbygning. Liv, død, liv. Vi er så vandt til i vores kultur at kæmpe imod, når noget trækker sig sammen, når noget skal nedbrydes, fordi vi er så dødsforskrækket. Vi forbinder stilstand, sammentrækning, nedbrydning, pause med noget negativ – ja, nærmest med noget farligt!! Det afspejler sig alle steder på vores planet efterhånden, vi skal kunne handle ind, købe ting hele tiden, vi skal have lys hele tiden (rigtig mørke findes næsten ikke længe på planeten), vi skal have den samme mængde høje energi i kroppen hele tiden. Vi skal være unge hele livet. Vi sidder fast i forår og sommer-energien hele året, og kender nærmest ikke til kvaliteterne og poweren i også at være tilstede i efterår- og vinterenergien (hvilket ironisk nok også afspejler sig i den globale opvarmning ;O))

 

For mig at se er overgange den vildeste invitation til at stoppe op – gå i vinter – og lytte indad. Det er derfra, vi kan træffe gode beslutninger, det er derfra vi kan se klart, samle vores energi og vide, hvad de næste skridt er. Og det er måske også der – i stilheden – vi opdager at ubehaget ved overgangen, måske slet ikke er så ubehageligt endda ;O)

 

Kærlig hilsen Mette

 

KALENDER: 

 

 

EN-TIL-EN- SESSIONER I TRILLIUM

Du kan læse mere om en-til-en-sessioner her: http://mettehyldgaard.dk/laer-med-mig/en-til-en/

 

 

PAUSERUM:

Så er der nye pauserums-datoer. Vi begynder igen på torsdag d. 7. Januar.

 

Et lidt længere vinter-pauserum, d. 21. Januar, kl. 19.00-21.00. Til dette pauserum bliver der serveret kaffe/te og en lille snack. Pris: 200,- kr. Du kan læse mere om begivenheden her på Facebook: https://www.facebook.com/events/491917164316957/

 

Du kan læse mere om Pauserum her: http://mettehyldgaard.dk/pauserum/

 

 

 

FORDYBELSESAFTNER:

Jeg har her i vinter lavet nogle fordybelsesaftner for kvinder. Vi er mødtes om emner, der knytter sig til kvindelivet og alle de spørgsmål, der dukker op i livet. Spørgsmål, som vi kan have en tendens til at tro, at vi er de eneste, der sidder med hver især. Men som det ofte viser sig, er disse spørgsmål temmelig universelle og uendelig nærende at stille til hinanden.

Aftnerne bliver til i en vekselvirkning mellem oplæg fra mig, refleksioner og meditationer. Vi drikker en kop rygende varm kaffe/te, vi trækker gudinde kort, lytter og deler perspektiver med hinanden.

 

NYE DATOER: tirsdage d. 12. januar og d. 2. februar.

Tidspunkt: 19.00-21.00

Sted: Trillium, Vesterbro 18 (bygningen Fremtiden, Trillium), 9000 Aalborg (i KST-husets lokale)

Pris pr gang: 200.- kr.

Tilmelding: kontakt@mettehyldgaard.dk eller mobil 26133278

 

 

 

FORLØB OM CYKLUS: 

Har du lyst til at fordybe dig i din cyklus, har du nu muligheden for at deltage i et forløb over 4 gange, hvor vi dykker ned i den kvindelige menstruationscyklus og afdækker alles dens styrker.

 

Din cyklus er et form for feed-back-system, der måned for måned fortæller dig, om din almentilstand: hvordan du har det fysisk og psykisk. Du får modeller og skemaer, hvorefter du kan begynde at forstå dig selv og efterhånden bruge dette feedback-system til at planlægge og træffe gode beslutninger efter. Din cyklus er også den perfekte guide til at vokse som menneske.

 

Afterne bliver til i en vekselvirkning mellem inspirerende oplæg, refleksioner, blide yogaøvelser, reflektioner og meditationer.

 

Tid: tirsdage d. 19. januar, d. 9. februar, d. 1. marts og d. 22. marts, kl. 19.00-21.30.

Sted: Aalborg Yogastudio, Vesterbro 18, 2. sal (Bygningen Fremtiden), 9000 Aalborg

 

Pris: 1850,- kr.

Prisen inkluderer udover undervisningen også mails mellem mødegangene. Te, kaffe og snack, når vi mødes. Som afslutning på forløbet modtager du gratis adgang til mit online-forløb Gør din cyklus til din styrke (har du allerede købt online-forløbet, kan dette beløb trækkes fra prisen på Forløb om cyklus).

 

Du kan her tjekke mit cyklusforløb ud og se min introvideo til forløbet: http://mettehyldgaard.dk/laer-med-mig/gor-din-cyklus-til-din-styrke/ 

 

 

 

 

MØDREGRUPPE I GEJST – MED FOKUS PÅ NÆRVÆR, INSPIRATION, REFLEKSION OG GOD KAFFE

 

NYE DATOER FOR JANUAR: torsdag d. 7. Januar, 21. Januar, 4. Februar og 18. Februar, kl. 09.45-10.45.

DETTE HOLD ER FYLDT OP. DER KOMMER SNART DATOER FOR NYT HOLD MED OPSTART I SLUTNINGEN AF JANUAR.

Du kan læse mere om mødregruppen her: http://mettehyldgaard.dk/modregruppe-i-gejst/

 

 

PAUSERUM MED SYNGESKÅLE-MEDITATION

 

Fredag d. 12. februar har du mulighed for at deltage i et lidt anderledes Pauserum, hvor vi får besøg af Robert Skovmose Christensen, som tager sine syngeskåle med og akkompagnerer pauserummet med det, han kalder en ‘stilhedskoncert’ med lyde fra syngeskåle, gongs og klokker. Pauserum er et rum, hvor vi udforsker stilheden og langsomheden. Vi arbejder med åndedrættet, vi arbejder med forskellige former for meditationer og afspændingsøvelser, og vi arbejder med lette yogaøvelser.

 

Om syngeskålsmeditation og om Robert:

Til dette Pauserum fordyber vi os yderligere i en ‘stilhedskoncert’ med lydene af gongs, syngeskåle og klokker. Det er ikke som sådan at betragte som en koncert, men en mulig åbning ind til en indre ro, hvor du kan slippe stress og forstyrrende tanker, mærke dig selv og komme i kontakt med din indre kraft og potentialer. Du kan fordybe dig i meditation, men du kan også vælge bare at nyde roen og på din egen måde være i et nærvær med lydene fra de smuktklingende og healende instrumenter. Robert er uddannet Klangmassagebehandler v. Nordlys og er under uddannelse som Biodynamisk Kranio-Sakral Terapeut.

 

Du har også mulighed for at booke en klang-massage hos Robert dagen efter. Flere informationer følger.

 

Pris: 275,- kr.

Tid: fredag d. 12. Februar, kl. 16.00-18.00

Sted: Aalborg Yogastudio, Vesterbro 18 (bygningen Fremtiden), 2. Sal, 9000 Aalborg

Tilmelding til Pauserum: kontakt@mettehyldgaard.dk eller på mobilnr.: 26133278

Tilmelding til Klangmassage: posttilrobert@gmail.com eller på mobilnr.: 29923327

 

 

GIV DIG TID, MOR

Min e-bog Giv dig tid, mor bevæger sig lige så stille rundt til kvinder i hele landet, og jeg glæder mig i hjertet hver gang. Jeg håber så meget at høre fra jer, hvis I har kommentarer eller inspiration til mig.

 

Læs mere om min e-bog her: http://mettehyldgaard.dk/laer-med-mig/giv-dig-tid-mor/

 

 

GØR DIN CYKLUS TIL DIN STYRKE, ONLINEFORLØB

Ved hjælp af dette online-forløb kan du gå på opdagelse i din menstruationscyklus og blive meget klogere på de energier, der er til stede. Du kan lære at udnytte disse energier og opdage, hvor dan naturlige cyklus er din vildeste gps.

Se mere her:http://mettehyldgaard.dk/laer-med-mig/gor-din-cyklus-til-din-styrke/



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *