Et lidt længere vinter-pauserum

IMG_5150

(Du finder min kalender nederst i mit nyhedsbrev)

 

Så er vi kommet en uge længere ind i det nye år, vi har stadig kun lige fået næsen indenfor i det nye år, selv om du måske allerede er langt inde i det med dine planlægninger.

 

Det var helt utrolig smukt vejr i går, jeg gik mig en tur alene. Normalt vil jeg gå langt for at få mine piger med, og nogle gange ender vi også på tur alle tre halvsure, fordi de ikke gider, og fordi jeg har brugt masser af energi på at mase dem ud ad døren. I går spurgte jeg, om de ville med – det ville de ikke! – og så gik jeg blot af sted. I tillid til, at de nok alligevel ville overleve og opretholde deres gode helbred, også selvom de ikke kom med mig på denne gåtur ;O) Jeg nød den friske luft, solen, sneen, stilheden, og så skete der faktisk det, at de HELT selv fandt på den ide, at de ville ud at slås i sneen, blot tre-fire timer senere, end jeg lige havde tænkt mig.

 

Der er så fundamental forskel på den energi, der er tilstede hjemme hos os, når jeg har tillid til, at andre mennesker – læs min familie – kan tage vare på deres egne behov. Og når jeg ikke forsøger at presse tingene igennem.

 

IMG_5132

 

På torsdag laver jeg Et lidt længere vinter-pauserum, her bliver der god tid til fordybelse i kroppen på uldmåtten under tæppet. Tid og langsomhed, som vi kan have brug for her i årets første dage. Jeg vil guide dig gennem bløde og nærende yogaøvelser, åndedrætsøvelser og meditationer, og undervejs eller tilslut alt afhængig af, hvad der lige passer os, drikker vi en kop rygende varm te (eller kaffe – kaffe er også ok ;O)) Der er stadig tre pladser tilbage, og jeg vil elske at rulle en måtte ud til dig.

 

Kærlige hilsner Mette 

 

KALENDER: 

 

PAUSERUM:

Næste Pauserum er Et lidt længere vinter-pauserum, d. 21. Januar, kl. 19.00-21.00. Til dette pauserum bliver der serveret kaffe/te og en lille snack. Pris: 200,- kr. Du kan læse mere om begivenheden her på Facebook: https://www.facebook.com/events/491917164316957/

Du kan læse mere om Pauserum her: http://mettehyldgaard.dk/pauserum/

Næste almindelig Pauserum er torsdag d. 28. Januar.

 

PAUSERUM PÅ DIN ARBEJDSPLADS

Kunne du tænke dig at opleve mit Pauserum på din arbejdsplads, så kig nærmere på denne brochure, som min dygtige grafiker Heidi Skodborg har lavet. Mail den eller print den ud til din chef. Eller hvis du er chef, så se, hvorfor dine medarbejdere kan blive forkælet med et Pauserum: Brochure om Pauserum

 

FORDYBELSESAFTNER:

Jeg har her i vinter lavet nogle fordybelsesaftner for kvinder. Vi er mødtes om emner, der knytter sig til kvindelivet og alle de spørgsmål, der dukker op i livet. Spørgsmål, som vi kan have en tendens til at tro, at vi er de eneste, der sidder med hver især. Men som det ofte viser sig, er disse spørgsmål temmelig universelle og uendelig nærende at stille til hinanden.

Aftnerne bliver til i en vekselvirkning mellem oplæg fra mig, refleksioner og meditationer. Vi drikker en kop rygende varm kaffe/te, vi trækker gudinde kort, lytter og deler perspektiver med hinanden.

Tidspunkt: Tirsdag d. 2. februar, kl. 19.00-21.00. Sted: Trillium, Vesterbro 18 (bygningen Fremtiden, Trillium), 9000 Aalborg (i KST-husets lokale)

Pris pr gang: 200.- kr.

Tilmelding: kontakt@mettehyldgaard.dk eller mobil 26133278

Se begivenheden har på Facebook: https://www.facebook.com/events/968094436618138/

 

 

MØDREGRUPPE I GEJST – MED FOKUS PÅ NÆRVÆR, INSPIRATION, REFLEKSION OG GOD KAFFE

Vi er lige begyndt torsdag d. 7. januar. Et nyt hold begynder igen torsdag d. 28. januar. Her er åben for tilmelding. Du kan læse mere om mødregruppen her: http://mettehyldgaard.dk/modregruppe-i-gejst/

Du finder begivenheden har på Facebook: https://www.facebook.com/events/1549614482030084/ 

 

 

PAUSERUM MED SYNGESKÅLE-MEDITATION

Fredag d. 12. februar har du mulighed for at deltage i et lidt anderledes Pauserum, hvor vi får besøg af Robert Skovmose Christensen, som tager sine syngeskåle med og akkompagnerer pauserummet med det, han kalder en ‘stilhedskoncert’ med lyde fra syngeskåle, gongs og klokker. Pauserum er et rum, hvor vi udforsker stilheden og langsomheden. Vi arbejder med åndedrættet, vi arbejder med forskellige former for meditationer og afspændingsøvelser, og vi arbejder med lette yogaøvelser.

 

Om syngeskålsmeditation og om Robert:

Til dette Pauserum fordyber vi os yderligere i en ‘stilhedskoncert’ med lydene af gongs, syngeskåle og klokker. Det er ikke som sådan at betragte som en koncert, men en mulig åbning ind til en indre ro, hvor du kan slippe stress og forstyrrende tanker, mærke dig selv og komme i kontakt med din indre kraft og potentialer. Du kan fordybe dig i meditation, men du kan også vælge bare at nyde roen og på din egen måde være i et nærvær med lydene fra de smuktklingende og healende instrumenter. Robert er uddannet Klangmassagebehandler v. Nordlys og er under uddannelse som Biodynamisk Kranio-Sakral Terapeut.

 

Du har også mulighed for at booke en klang-massage hos Robert dagen efter. En klangmassage varer ca. en time og koster 450,- kr. Som deltager på workshoppen kan du få 100 kr. i rabat på behandlingen.

Pris: 275,- kr.

Tid: fredag d. 12. Februar, kl. 16.00-18.00

Sted: Aalborg Yogastudio, Vesterbro 18 (bygningen Fremtiden), 2. Sal, 9000 Aalborg

Tilmelding til Pauserum: kontakt@mettehyldgaard.dk eller på mobilnr.: 26133278

Tilmelding til Klangmassage: posttilrobert@gmail.com eller på mobilnr.: 29923327

Du finder brochuren her: Pauserum og klangskåle-meditation

Du finder begivenheden på Facebook her: https://www.facebook.com/events/1527162957610123/

 

NY NORDISK KVINDECIRKEL

Ny Nordiske Kvindecirkel er en netværkscirkel for kvinder, der mødes fra september til juni, hvor vi følger årshjulet og dykker ned i det ganske særlige ved at være kvinde. Cirklen dannes igen til september 2016, og jeg har allerede fået et par tilmeldinger og nogle forespørgsler. Har du spørgsmål, eller vil du gerne føjes til tilmeldingslisten, er du meget velkommen til at kontakte mig. Du kan læse mere om cirklen her: http://mettehyldgaard.dk/workshops-forlob/ 

GIV DIG TID, MOR

Min e-bog Giv dig tid, mor bevæger sig lige så stille rundt til kvinder i hele landet, og jeg glæder mig i hjertet hver gang. Jeg håber så meget at høre fra jer, hvis I har kommentarer eller inspiration til mig.

 

Læs mere om min e-bog her: http://mettehyldgaard.dk/laer-med-mig/giv-dig-tid-mor/

 

 

GØR DIN CYKLUS TIL DIN STYRKE, ONLINEFORLØB

Ved hjælp af dette online-forløb kan du gå på opdagelse i din menstruationscyklus og blive meget klogere på de energier, der er til stede. Du kan lære at udnytte disse energier og opdage, hvor dan naturlige cyklus er din vildeste gps.

Se mere her:http://mettehyldgaard.dk/laer-med-mig/gor-din-cyklus-til-din-styrke/



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *