Det perfekte findes ikke, ud over det perfekte i det, der er…

Det perfekte findes ikke, ud over det perfekte i det, der er…

Så har vi passeret Allehelgens aften i sidste uge – tirsdag d. 31. oktober. Porten ind til vinteren. I folkekirken er man igen begyndt at læse navnene op og tænde lys for dem, som er døde i sognet i løbet af året, den første søndag efter Allehelgens Aften. For det er vel netop essensen i denne årstidsmarkering at mindes dem, som er på den anden side. Men det er også her, hvor vi kan fejre, at den sidste høst er i hus, og hvor vi kan sige tak for de gaver, naturen havde givet i form af afgrøder, som kan bruges til mad. Det er tidspunktet, hvor vi gør os klar til at gå ind i vinteren.

 

Det giver hele tiden mere og mere mening for mig at læne mig ind i årshjulet og de markeringer, der findes her. Som oftest er det jo sådan, at de markeringer, vi kender fra de kristne højtider har rødder tilbage til før kristendommen, og jeg synes, det er spændende og givende at dykke ned i og lade mig inspirere af både før og efter. At være nysgerrig på, hvilke markeringer og traditioner, der giver mening for os i dag. Fordi uanset hvilken form for spiritualitet, eller tradition vi læner os op ad, så har det alt sammen rod i årstidernes skiften, cyklusser: livscyklusser, årscyklusser, månedscyklusser. Uanset om vi bekender os til en bestemt religion, en mere personlig spiritualitet, eller slet ingen, så bor denne rytme i os. Naturens hjerteslag

 

Og de kvaliteter – gaver og opgaver – der ligger i de forskellige årstider, afspejler sig i de gaver og opgaver, der ligger i livet. I de forskellige livsfaser og i et menneskes modningsproces, netop som menneske.

 

For mig er gaven og opgaven i denne del af årehjulet at forstå essensen af netop denne årstid, ja, hvad ér gaven og opgaven? Det er i denne tid, at det bliver mørkere, og at træerne slipper deres blade, det er her den sidste høst er i hus. Årets aften. Det er her, vi gør rent bord. Vi rydder op og samler forråd. Gør os klar til at træde ind i vinteren. I døden. Vi dør kun en gang hver især, men hver gang vi er i denne årstid, tænker jeg, at det er en påmindelse om at øve os på døden. At overgive os til mørket og give slip. Det kan lyde temmelig makabert, især for os i den vestlige verden, da vi ofte er temmelig dødsforskrækkede. Men det er jo det, naturen kan vise os, den kan vokse, spire, gro, være frugtbar, give frugt, slippe det hele igen for at lade jorden ligge bar og grenene være nøgne, inden det hele starter forfra igen.

 

Jeg tænker det også som noget temmelig livsbekræftende. Efteråret er gylden, fuld af saft, kraft og gaver til os. Når jeg kigger mig omkring, er det som om, der er ild i træerne. Denne kraft fra foråret og sommeren opsamles i høsten, i frugter og afgrøder og eksploderer ud i efterårets farver. Inden det hele forsvinder i en form for farveløshed, indtil det igen går løs til foråret. Det er denne kraft, der skal give os energi vinteren igennem, i mørket. Årstiden inviterer os til at rydde op og gøre rent bord også i livet. At sende taknemmelighed til det vi har høsten og slippe det, som vi ikke skal have med os ind i vinteren. At arbejde med at turde slippe det, der ikke længere gavner os. At lade det dø, som ikke nærer os mere. Det kræver mod og nænsomhed at gå ind i denne proces. At lære og lade sig inspirere af naturen.

 

Vi mødtes i Ny Nordisk Kvindecirkel i ugen, der er gået, og her arbejder vi netop med disse cyklusser: Livscyklusser, årscyklusser og menstruationscyklus – hvordan de afspejler sig i og  påvirker hinanden. Hvordan disse mønstre, disse blueprints, kan blive til de fineste pejlemærker i livet til at forstå os selv, til at sætte mål og visioner og til at træffe beslutninger. Til at blive vores egen allerbedste vejleder.

 

IMG_9749  IMG_9750

Der er også sidst-på-efteråret-stemning i SKØNT. Der er lidt stilstand og pause ovenpå efter en lang periode, hvor al tid er blevet brugt i lokalerne. Det er på alle måder en fin mulighed for mig til at øve mig på efterårs-energien. Jeg vil jo helst, at der hele tiden skal såkaldt ske noget: ”Vi skal jo være færdige, det kan da ikke gå, at vi holder pause?!”

Og det har været en fin mulighed for at øve mig i det uperfekte. Ved det første Pauserum i SKØNT var der hul i gulvet, bare vægge og stadig fugtigt i lokalet, efter at væggene var blevet spartlet. Anden gang var hullet lavet, og væggene havde fået grunder, men der lugtede måske lige lovligt meget af maling!? ”Det dur da vist heller ikke?! Eller hvad?” Jeg mærker, at det på en eller anden måde er ok alligevel. At sådan er livet. Processer og cyklusser folder sig ud mellem hinanden …og det perfekte findes ikke. Ud over det perfekte i det, der er…..

 

Der er ved at være flere spændende arrangementer i kalenderen i SKØNT. Maiken Gesche Nickel kommer og laver Teen Yoga fra d. 23. November. Du finder hendes begivenhed her på Facebook her: https://www.facebook.com/events/637447376644002/. Til december kommer Robert Skovmose Christensen, og vi laver sammen syngeskåls-meditation krydret med blide og bløde yogastræk. Du kan læse meget mere i min kalender nederest i indlægget. Her finder du også datoer og informationer om Fordybelsesdag med fokus på årsskiftet som overgang og mit forårsretreat ved Ørslev kloster, hvor vi netop også dykker ned i årshjulet og ser på de gaver og opgaver, der findes på disse så forskellige tidspunkter af året.

 

Kærlig hilsen Mette 

 

 KALENDER  

PAUSERUM – EFTERÅR OG VINTER 

Tid: Tirsdage d. 14. nov., 21. nov., 28. nov., 5. dec., 12. dec., 19. dec. Kl. 17.00-18.15

Sted: SKØNT, Norgesgade 6, 1. th, 9000 Aalborg

Pris 110,- pr gang.

TILMELDING: Tilmelding mail eller sms til kontakt@mettehyldgaard.dk / 23133278. Du er også meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål.

Du finder begivenheden her på Facebook: https://www.facebook.com/events/343886859402690/?fref=ts

Du kan læse mere om Pauserum her: http://mettehyldgaard.dk/pauserum/

 

SYNGESKÅLE-MEDITATION

Jeg har inviteret Robert Skovmose Christensen til SKØNT, og vi vil sammen guide dig gennem denne aften. Har du lyst til at lande blidt i din juleferie, så kom og læg dig på måtten og lad dig blive guidet til smukke toner fra syngeskåle og gennem bløde og blide yogaøvelser.

TID: torsdag d. 21. december, kl. 19.00-21.00.

STED: SKØNT, Norgesgade 6, 1. th, 9000 Aalborg

PRIS: 250,- kr.

TILMELDING: Skriv en mail eller sms til kontakt@mettehyldgaard.dk / 23133278. Du er også meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål.

Du finder begivenheden her på Facebook: https://www.facebook.com/events/312073582602690/

 

 

FORÅRSRETREAT VED ØRSLEV KLOSTER

Så er det et nyt retreat i kalenderen til foråret. Torsdag d. 1. – lørdag d. 3. marts.

Du kan læse mere om retreatet her: http://mettehyldgaard.dk/laer-med-mig/roedt-er-det-nye-sort/

Du finder begivenheden på Facebook her: https://www.facebook.com/events/1419179044802771/?fref=ts

 

 

OPLÆG HOS FORÆLDRE OG FØDSEL ”DEN FØRSTE TID” 

Tid: Torsdag d. 17. November, kl. 10.00-12.00

Sted: Kirsebærhaven 59, 2500 København

Tilmelding: kræver ingen tilmelding, du dukker bare op.

Mail eller sms for flere informationer: kontakt@mettehyldgaard.dk / 26133278

 

 

FORDYBELSESDAG – MED FOKUS PÅ ÅRSSKIFTET SOM OVERGANG

Her dykker vi ned i de gaver og opgaver, der knytter sig til dette tidspunkt på årshjulet. Dagen afsluttes med et ritual, hvor du kan sætte frø til dit kommende år.

Tid: Lørdag d. 30. december, kl. 10.00-15.00

Sted: SKØNT, Norgesgade 6, 1. th, 9000 Aalborg

Pris: 695,- kr. Prisen inkluderer ud over undervisningen en let og lækker frokost, snack, kaffe og te.

Tilmelding og evt. spørgsmål: sms eller mail til 26133278 / kontakt@mettehyldgaard.dk

Du finder begivenheden her på Facebook: https://www.facebook.com/events/117490418933717/?fref=ts

 

 

WePrepare Motherhood – forløb for gravide 

NYE JANUAR-DATOER:

Tid: Tirsdag d. 9 Januar kl. 16.30-19.30. Lørdag d. 20 Januar, kl. 10.00-13.00. Torsdag d. 30 Januar, kl. 16.30-19.30. Lørdag d. 10 Februar, kl. 10.00-13.00

Sted: Undaya Yoga Studie, Østerågade 25

Pris: PRIS: 1995,-kr – kan deles op i 3 x 665kr*
TILMELDING: Mobilepay 60510531 skriv “WePrepare” og send et screenshot af din kvittering til Undayas fb inbox.

*Hvis du deler betalingen op overføres første beløb ved reservation, anden ved forløbsstart og sidste beløb ved forløbets slutning*

JEG HAR TERMIN I MIDTEN AF FORLØBET!?
– Hvis du føder undervejs (hurraaa) kan du overføre dit tilgodehavende til Mette og Saties andre tilbud. (Workshops, mødregruppe, babytræning)

Du finder begivenheden her på Facebook: https://www.facebook.com/events/127267974581064/?fref=ts

Du kan læse mere her: http://mettehyldgaard.dk/fodselsforberedelse/

 

 

NY NORDISK KVINDECIRKEL 2017-2018

CIRKEL ER DANNET FOR I ÅR. DU ER VELKOMMEN TIL AT KOMME PÅ EN INTERESSELISTE, HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I CIRKLEN TIL NÆSTE ÅR. CIRKLEN DANNES I SEPTEMBER 2018 I AALBORG OG ÅRHUS.

Du finder flere informationer her: http://mettehyldgaard.dk/workshops-forlob/

 

 

GIV DIG TID, MOR

Du finder min bog Giv dig tid, mor her: http://mettehyldgaard.dk/laer-med-mig/giv-dig-tid-mor/

Min bog fylder 1 år d. 5. Oktober og hele denne dag, kan du købe min bog til en særlig fødselsdagspris på 175,- kr. (normalpris 225,- kr). Ønsker du at få den tilsendt pålægges et porto og administrationsgebyr på 55,- kr.

 

 

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *