Sommer, sommer, sommer
(Du kan se min kalender nederst i nyhedsbrevet)
Hylden blomstrer så fint alle vegne, og jeg synes hele tiden, jeg får øje på den. Hylden er så gavmild, vi kan både bruge dens blomster og frugter, og den er en gammel lægeplante. Hyldemor, som hylden også bliver kaldt, er et gammelt, nordisk kraftsymbol. Den nordiske gudinde Freja bor i hylden, og hvis man fælder en hyld på sin jord, uden at plante en ny, vil ulykker ramle ned over en. Jeg skal sige, at jeg ikke har belæg for sidstnævnte ;O)
Sommeren er over os, og jeg er ret vild med den energi sommeren bærer med sig. Lige nu er energien virkelig høj. Jeg sov for åben vindue i nat og lå og kiggede på himlen, indtil jeg faldt i søvn, og det var som om, den ikke rigtig blev mørk. Det var som om, naturen ikke rigtig faldt til ro. Jeg vågnede igen ved 4-tiden, hvor det så småt var blevet lyst igen. Min datter kunne ikke falde i søvn i går, hun syntes det var FOR varmt, og sagde hun glædede sig til det blev mørkt og vinter, så hun kunne putte sig under dynen og sove. Det var for lyst og for varmt!! for hende.
Sidste weekend havde jeg den fornøjelse at være i dejlige kvinders selskab, jeg var på workshop hos Sora No i ShantiRoom, i København. Shantiroom ligger lige bag Rådhuspladsen, så alle dagens timer blev slået i slag af det gamle ur, mens vi var dybt optaget af at blive guidet gennem dagene af Sora. Hun fortalte os, at vi sikkert ville opleve at have svært ved helt at sætte ord på, hvad vi havde oplevet, og det har hun ganske ret i. Men hvis du er blevet nysgerrig på, hvad Sora laver, kan du læse mere om hende her: http://www.sorasuryano.com
Jeg har været i gang med at lukke ender i den sidste uge, fået lavet de sidste brochurer og fundet de sidste datoer for sensommeren og efterårets programmer. Du kan i min kalender se, hvad jeg udbyder, når ferien er slut.
Dette bliver mit sidste nyhedsbrev, inden jeg dykker ned i den danske sommer, ned i langsomhed, nydelse og masser af ferieeventyr. Derned, hvor jeg hele tiden opdager, at jeg godt kan blive lidt blødere og lidt mere afslappet. Du hører fra mig igen til august.
Med ønsket om en vidunderlig sommer til dig og dine
Kærlig hilsen Mette
Kalender:
PAUSERUM
Der er et enkelt Sommer-Pauserum tilbage d. 16/7, kl. 20.00-21.15
Læs mere her: sommerpauserum
NYE PAUSERUMSDATOER, SENSOMMER: Pauserum, sensommer 2015
GIV DIG TID, MOR
Min e-bog Giv dig tid, mor bevæger sig lige så stille rundt til kvinder i hele landet, og jeg glæder mig i hjertet hver gang. Jeg håber så meget, at høre fra jer, hvis I har kommentarer eller inspirationer til mig.
Læs mere om min e-bog her: http://mettehyldgaard.dk/laer-med-mig/giv-dig-tid-mor/
GØR DIN CYKLUS TIL DIN STYRKE
Mit online-forløb Gør din cyklus til din styrke sælges her hen over sommeren til 399,- kr., og du har lige nu gratis adgang til hele introvideoen til forløbet.
Du kan se mere her: (ja, af en eller anden årsag vil linket ikke virke, men du kan finde videoen på min hjemmeside www.mettehyldgaard.dk under Kvinderum/gør din cyklus til din styrke ;O))
NY NORDISK KVINDECIRKEL
Til sensommeren laver jeg en netværkscirkel for kvinder, hvor vi mødes over sensommer, efterår, vinter, forår og sommer igen. Hvor vi går gennem årstiderne sammen og går på opdagelsen i den nordiske kvindes hverdagsliv. Hvad er vilkårene for den nordiske kvinde i den tid, vi lever i? Hvad kan vi lide ved dette liv? Og hvad vil vi gerne forandre? Hvordan kan vi hjælpe hinanden med at skabe disse forandringer? Hvordan kan vi skabe mere glæde og nydelse i livet? Hvordan kan vi bruge årstidens rytme, men også den cykliske rytme til at vækste og træffe gode beslutninger?
I Ny nordisk kvindecirkel arbejder vi i en vekselvirkning mellem blide yogaøvelser, meditationer, inspirerende oplæg og refleksioner. Vi har fokus på det ganske særlige ved at være kvinde, og på hvordan vi ved at lytte til vores krop og vores essens kan skabe mere lethed og glæde.
Mellem mødegangene danner vi makkerskaber i cirklen, som føles ad en måned af gangen. Der bliver skabt rammer for dette makkerskab, men det er op til de enkelte deltagere at udfylde disse rammer. Ideen med makkerskabet er, at de emner, vi har arbejdet med kan udfolde sig yderligere i disse makkerskaber.
Læs her, hvad en af tidligere deltager har skrevet til mig, om at deltage i min cirkel:
Jeg har virkelig nydt at deltage i kvindecirklen. Det er fedt at man kan vælge at læse de tekster, der sendes rundt på forhånd, tage noter og læse videre på den viden som Mette formidler. Eller man kan vælge blot at møde op og tage imod og opleve og lære det, man lærer i nuet. Uanset hvordan man deltager er der mulighed for en dyb og vigtig oplevelse.
Som fuldkommen nybagt mor har cirklen fungeret som et perfekt frirum for mig. Den ene gang om måneden, der har været reserveret til mig selv, min krop og mine tanker – i et både større og dybere perspektiv end livet med et spædbarn og søvnmangel ellers tillader én. Det gode ved Mettes cirkler er, at uanset om man er en person, der forstår tingene gennem hovedet eller gennem kroppen, så bliver ramt i hjertet under alle omstændigheder.
Jeg kan varmt alle anbefale kvinder i alle aldre at tage plads i cirklen. Kvinder har glemt hvor meget visdom og styrke de har at give til hinanden. Det er Mette med til at genoplive og det rummer et enormt potentiale, som jeg under alle kvinder at stifte bekendtskab med.
Du kan downloade en brochure her: Ny Nordisk Kvindecirkel
MØDREGRUPPE MED FOKUS PÅ NÆRVÆR, INSPIRATION, REFLEKSION OG GOD KAFFE
Vi mødes 4 gange med 14. dages mellemrum i 2 timer.
Pris: 600,- kr.
Prisen inkluderer også kaffe/te og bolle
4 gange torsdage d. 13. august, d. 27. august, d. 10. september og 24. september. Kl. 9.00-11.00
Læs mere her: Mødregruppe
FOREDRAG
Giv dig tid, mor foredrag om moderskabet, onsdag d. 2. September, kl. 19.00, Cafe Gaia Art, Harrestrupvej 14, Holstebro. Pris: 150,- kr. Prisen inkluderer kaffe, te og muffins.
Tilmelding: kontakt@mettehyldgaard.com eller 26133278
Du kan downloade plakat her: Giv dig tid, mor