Giv dig tid, mor

IMG_3790

(Du kan se min kalender nederst i mit nyhedsbrev)

 

Du plejer at modtage mit nyhedsbrev om mandagen, men denne gang bliver det fredag i stedet for, da jeg er af sted på workshop hele weekenden hos Sora Surya No.

 

I søndags var det sommer-solhverv og vi lavede en lille krans og sendte ønsker ud i den lyse sommeraften:

 

IMG_3750

 

 

I tirsdags holdt jeg en reception for min e-bog Giv dig tid, mor, og det var på alle måder en meget dejlig dag. En af mine gode kollegaer, som var inviteret, dukkede ikke op, og da jeg senere talte med hende, fik jeg det bedste kompliment. Hun er mor til to mindre børn, og det hele var ved at blive alt for presset for hende. Hun kom til at tænke på titlen på min bog, og besluttede sig derefter for, at hun måtte hjem med ungerne i stedet. Hun fortalte mig, at hun let kunne give sig selv dårlig samvittighed over ikke at komme, når hun havde lovet det, men når det var mig, så gav hun sig selv lov. Og det kan måske lyde lidt skørt og helt omvendt at være glad for, at hun ikke kom, når jeg havde inviteret hende. Men jeg blev ærlig talt så skide glad for, at hun ikke pressede sig selv og turde mærke efter, at hun havde brug for tid og ro til at være sammen med sine børn. Det var ikke mindre skønt, at jeg så fik en smuk buket blomster fra hendes have dagen efter.

 

Det er selvfølgelig en balancegang at overholde aftaler og at turde mærke efter i nu’et, om man har brug for at ændre planer. Nogle gange bliver det måske lidt for meget det ene og nogle gange lidt for meget det andet. Jeg har været begge steder: der hvor jeg næsten ikke vidste, hvad jeg selv gerne ville og blot sagde ja til det meste, blot fordi jeg blev spurgt. Men også der, hvor jeg sagde nej til næsten alt, fordi jeg ikke brød mig om at føle mig forpligtet til at skulle noget. Det har været interessant at mærke begge steder, og jeg forsøger nu på at være et sted midt i mellem. Jeg oplever dog, at når jeg beslutter mig for at aflyse noget, som jeg har det lidt svært med, så viser det sig, at de andre involverede også havde brug for tiden til noget andet. Eller at de bliver inspireret af ærligheden til også selv at mærke efter en anden gang.

 

IMG_3788

 

Der er også begyndt at komme reaktioner på min bog. Det er superdejligt. Jeg hører også meget gerne fra dig. Du får lige et uddrag fra en af mine læsere, som hun delte på facebook:

 

”Jeg er ikke selv mor. Alligevel har bogen gjort et indtryk på mig. Bogen er et minde om at passe på sig selv i store overgange i livet. En betydningsfuld støtte. En bog, der ligger op til en vigtig debat om moderskabet. Bogen rummer udover Mettes egen personlig rejse også en formidling af kvinder, der deler deres erfaringer, råd og syn på moderskabet.”

 

 Her kan du tage et par smugkig på bogens udtryk:

7 142535

 

Med ønsket om en dejlig weekend.

Kærlig hilsen Mette

 

 

Kalender:

Pauserum:

Sommer-Pauserum: Hen over sommeren vil der være forskellige Sommer-pauserum. Sommeren er for mig kendetegnet ved spontanitet og lethed, hvorfor du også har mulighed for at tilmelde dig disse enkeltvis. Nogle af disse pauserum vil være om dagen, andre lidt senere om aftenen, hvor tusmørket nærmer sig, og hvor vi vil være på tagterrassen, hvis vejret tillader det.

Læs mere her: sommerpauserum

 

Ny nordisk kvindecirkel: Til sensommeren laver jeg en netværkscirkel for kvinder, hvor vi mødes over sensommer, efterår, vinter, forår og sommer igen. Hvor vi går gennem årstiderne sammen og går på opdagelsen i den nordiske kvindes hverdagsliv. Hvad er vilkårene for den nordiske kvinde i den tid, vi lever i? Hvad kan vi lide ved dette liv? Og hvad vil vi gerne forandre? Hvordan kan vi hjælpe hinanden med at skabe disse forandringer? Hvordan kan vi skabe mere glæde og nydelse i livet? Hvordan kan vi bruge årstidens rytme, men også den cykliske rytme til at vækste og træffe gode beslutninger?

I Ny nordisk kvindecirkel arbejder vi i en vekselvirkning mellem blide yogaøvelser, meditationer, inspirerende oplæg, refleksioner og dialoger. Vi har fokus på det ganske særlige ved at være kvinde, og på hvordan vi ved at lytte til vores krop og vores essens kan skabe positive forandringer i livet.

 

Mellem mødegangene danner vi makkerskaber i cirklen, som føles ad en måned af gangen. Der bliver skabt rammer for dette makkerskab, men det er op til de enkelte deltagere at udfylde disse rammer. Ideen med makkerskabet er, at de emner, vi har arbejdet med kan udfolde sig yderligere i disse makkerskaber.

Vi mødes mandage, kl. 19.00-21.30:  d. 14. september, 5. oktober, 2. november, 7. december, 11. januar, 15. februar, 14. marts, 11. april, 9. maj, 13. Juni. Pris: 3000,- kr. Prisen inkluderer de 10 mødegange + snack og te, opfølgnings- og inspirationsmails mellem mødegangene. Et støttende netværk af kvinder + makkerskaber fra gang til gang, en lukket facebook-gruppe (brochure under udarbejdelse ;O))

 

Læs her, hvad en af tidligere deltager har skrevet til mig, om at deltage i min cirkel:

Jeg har virkelig nydt at deltage i kvindecirklen. Det er fedt at man kan vælge at læse de tekster, der sendes rundt på forhånd, tage noter og læse videre på den viden som Mette formidler. Eller man kan vælge blot at møde op og tage imod og opleve og lære det, man lærer i nuet. Uanset hvordan man deltager er der mulighed for en dyb og vigtig oplevelse.

Som fuldkommen nybagt mor har cirklen fungeret som et perfekt frirum for mig. Den ene gang om måneden, der har været reserveret til mig selv, min krop og mine tanker – i et både større og dybere perspektiv end livet med et spædbarn og søvnmangel ellers tillader én. Det gode ved Mettes cirkler er, at uanset om man er en person, der forstår tingene gennem hovedet eller gennem kroppen, så bliver ramt i hjertet under alle omstændigheder.

Jeg kan varmt alle anbefale kvinder i alle aldre at tage plads i cirklen. Kvinder har glemt hvor meget visdom og styrke de har at give til hinanden. Det er Mette med til at genoplive og det rummer et enormt potentiale, som jeg under alle kvinder at stifte bekendtskab med.

 

Mødregruppe med fokus på nærvær, inspiration, refleksion og god kaffe

Vi mødes 4 gange med 14. dages mellemrum i 2 timer.

Pris: 600,- kr.

Prisen inkluderer også kaffe/te og bolle

4 gange torsdage d. 13. august, d. 27. august, d. 10. september og 24. september. Kl. 9.00-11.00

Læs mere her: Mødregruppe hos Sofie og Mette

 

”Giv dig tid, mor” foredrag om moderskabet, onsdag d. 2. September, kl. 19.00, Cafe Gaia Art, Harrestrupvej 14, Holstebro. Pris: 150,- kr. Prisen inkluderer kaffe, te og muffins.

Tilmelding: kontakt@mettehyldgaard.com eller 26133278



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *