Lad mig fortælle dig om Ny Nordisk Kvindecirkel

Lad mig fortælle dig om Ny Nordisk Kvindecirkel

Så blev det sommer-solhverv og midsommer, og det er som om, det slet ikke bliver mørkt. Jeg henter blomster ind næsten hver dag og nyder den frugtbarhed, der er i naturen lige nu. Jeg elsker at lave små tableauer eller altre rundt omkring i mit hjem, og nyder den gode energi, det skaber for mig. Det er dog ikke altid, de får lov til at stå uforstyrret, fordi mit hjem, og livet i det hele taget, indeholder andet end orden og smukt opstillede tableauer. Jeg elsker orden, enkelthed, den smukke æstetik, og når spisebordet ser ud, som billedet til højre, så har jeg virkelig lyst til straks at bede op at få det pakket væk igen. Men heldigvis så husker jeg – hvad et bilrat spændt fast på spisebordet – også betyder!? Det betyder nemlig, at jeg har en dejlig mand, at han har haft det sjovt sammen med min datter, at de grinede højlydt over, at hun faktisk kunne klare en bane bedre end ham. At livet er opbygning og nedbrydning – at jeg kan skabe små skønne rum for en stund, men at de altid vil blive afløst af noget andet på et tidspunkt. At kærligheden kommer i mange former, og at disse også kan være skærm og bilrat på spisebordet.

 

Og som overskriften indikerer, så vil jeg lige skrive et par ord til dig om min netværkscirkel Ny Nordisk Kvindecirkel. Det er en netværkscirkel for kvinder, hvor vi følges ad fra september 2017 og frem til juni 2018. Jeg vil egentlig ikke selv skrive så meget, fordi nogle af de kvinder, der har været en del af tidligere cirkler, har været så generøse at sende mig nogle ord om, hvad de har fået ud af at være med, og dem får du med her:

 

At deltage i Ny Nordisk Kvindecirkel er den bedste hverdagsluksus, man kan give sig selv – Mette formår at sætte ord på og begrebsliggøre det, der rører sig i hverdagen, i kroppen og i (års)tidernes skiften, og det er berigende at møde andre kvinder i cirklen på tværs af aldre og erfaringer

Trine

 

Hvad er på færde, når det handler om lysekroner lavet af tamponer, interviews om bækkenet, blomstermandala, megameget persille, livets/årets/kvindens cyklus, minder om og fra autentiske kvindeliv, mørke stormfulde aftner med lysende hjerter og smukke gulvtableauer? At dette blandt meget, meget mere igennem 10 skønne måneder har lært mig endnu mere om kvindelivets overgange og faser; fra pige, ung kvinde, “nyfødt” mor og til kvinde i menopausen. Alt sammen cyklusser, som kvinder på hver sin smukkeste måde og i al almindelighed gennemlever. Som et deja vu er jeg nænsomt blevet mindet om, det liv jeg oftest havde kært, men om nu endnu mere har lært. Det er som om erfaringerne fra mit kvindeliv, har manifesteret sig endnu tydeligere i mig og jeg ved nu, at ingen kvinde står alene. Jeg er dybt fascineret af, hvad en kvindecirkel kan, og hvor meget den kan transformere. En onsdag aften hver måned fra september til juni har jeg glædet mig til at mødes med 10 unikke kvinder. Et rum iført stearinlys og masser af symbolik skabte rammen, hvori stærke bånd mellem kvinder bandt sig selv. Alle disse indtryk, al den klogskab, og alle de skønne oplevelser af hengivelse, nydelse er på smukkeste vis rørt sammen i en Ny Nordisk Kvindecirkel af en helt særlig kvinde… Tak Mette Hyldgaard Skovmose for din umættelige opmærksomhed og hjertelyst til at gi’ og gi’ til os kvinder. Din stemme er blid og rummelig, og trygheden i dens klang giver mig vished om, at noget i dit forbilledelige kvindedelige udtryk…giver mig…og helt sikkert mange mødre/kvinder fortsat mulighed for at gå lidt klogere, på sig selv, hen af livsvejen… akkurat lige her, og lige nu, i den tidslomme vi er i hver især ligegyldig, hvem vi er.

Marianne 

 

Jeg synes, det er utrolig, hvad kvinder sammen kan rumme, dele og få til at spire frem. Jeg har fået, og får, så meget ud af, at se det vi kvinder kommer med og tør dele i cirklen. Mette, skaber de mest fantastisk rammer med skønne yogaøvelser og inspirerende oplæg. Skønt mad. Mette kan hjælpe en med at få større tro på sig selv som kvinde og mor. Vi kvinder har en indre power, der i fællesskabet giver os mulighed for at få øje på den. Jeg føler mig meget beriget over at møde så mange skønne kvinder, der gør mig så meget klogere på kvindelivet. Egentlig er det utrolig svært at beskrive med ord, det skal opleves og mærkes. For jeg mærker nemlig en fælles energi af omsorg, forståelse og accept af hinanden. Jeg er så taknemlig over at være en del af Ny Nordisk Kvindecirkel.

Carina

Har du lyst til at høre mere om netværkscirkelen, kan du finde informationer nederst i indlægget.

 

 

Jeg har været gæsteskribent på siden Minbarsel.dk, hvor jeg har skrevet artiklen At blive født som mor, som er udkommet på deres side i ugen, der er gået. Du kan læse med her, hvis du har lyst: http://min-barsel.dk/selvudvikling/at-blive-fodt-som-mor

 

Men ønsket om en skøn uge, kærlig hilsen Mette 

 

 

KALENDER

NY NORDISK KVINDECIRKEL 2017-2018

Til september dannes kvindecirklen igen.

Vi mødes onsdage kl. 16.30-20.30: d. 13. september, onsdag d. 4. oktober, 1. november, 6. december, 10. januar, 7. februar, 7. marts, 4. april, 2. maj, 5. juni.

TILMELDING: kontakt@mettehyldgaard.dk / mobilnr.: 26133278
Pris. 7000,- kr.

Du finder flere informationer her: http://mettehyldgaard.dk/workshops-forlob/

Du finder begivenheden her på Facebook: https://www.facebook.com/events/1503720769662794/

 

 

SENSOMMER-RETREAT FOR KVINDER VED ØRSLEV KLOSTER (2 pladser tilbage)

Torsdag d. 7. September, kl. 16.00 til lørdag d. 9. September, kl. 16.00

Du finder begivenheden her på Facebook: https://www.facebook.com/events/906705446132727/

Brochure
PIGELIV OG YOGA I UNDERVISNINGEN,  PÅ CFU/AALBORG

Anne Krogstrup Buch og jeg afholder dette kursus sammen. Målgruppen er primært: Trivselslærere, inklusionsvejledere og andre interesserede lærere, der arbejder med pigergrupper.

Beskrivelse:
Vi hører meget om de “sårbare piger” i folkeskolen. Piger, som får angst, gør selvskade, får stress, spiseforstyrrelser osv. Denne udvikling tager for alvor fat i målgruppen, når de nærmer sig puberteten omkring 5. – 9.klasse.

BAGGRUND for kurset:
Vi fik lyst til at give pigerne nogle redskaber og erfaringer til at tackle disse udfordringer ved at have trygge oplevelser sammen med hinanden – om det særlige ved at være piger. Det gjorde vi på egen skole (Aalborg Friskole) med forløbet “Pigeliv”. Ud fra de erfaringer vi har gjort i dette forløb, har vi skabt dette kursus, hvor du vil blive klædt på at til at skabe en anderledes ramme for integrationen af faget Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, med fokus på pigegrupper.

Vi har oplevet, at noget af den undervisning, der allerede findes og praktiseres ude på skolerne, kan virke ret grænseoverskridende og næsten vulgært på de helt unge piger. Noget, der gør, at de trækker sig og ikke får sat ord på noget af alt det, der er svært, og ikke får spurgt om netop det, de har brug for at vide.

Vi vil gerne med dette forløb tilbyde noget, der møder pigerne, hvor de er – i den sårbarhed, usikkerhed og med de udfordringer, der hører til denne alder.

Kurset vil blive til i en vekselvirkning mellem oplæg om pigekroppen, herunder bl.a. den første menstruation, trivslens betydning for indlæring og yoga-øvelser.

Der udleveres et praktisk, konkret kompendium, som kan tages direkte i brug i fag som UU, sundheds – og seksualundervisning og familiekundskab eller i det generelle arbejde omkring trivsel særligt i pigegrupper.

Dato/kl. Mandag 18. september 2017 kl. 12:00 til kl. 16:00

Sted UCN CFU, Mylius Erichsens Vej 137, 9210 Aalborg SØ – Lokale 6.K.20
9210 Aalborg SØ

Instruktør(-er) Friskole- og børneSKOLEyogalærer Anne Krogstrup Buch og
Cand.mag i dansk og psykologi, Mette Hyldgaard Skovmose
Max. holdstr. 20
Ansvarlig Pædagogisk konsulent Terkel Jessen Jensen

Ved tilmelding; KONTAKT CFU/Aalborg ASAP!

 

GIV DIG TID, MOR

Du finder min bog Giv dig tid, mor her: http://mettehyldgaard.dk/laer-med-mig/giv-dig-tid-mor/

 

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *