Giv dig tid, mor (bog)

195,00 kr.

Giv dig tid, mor er en bog om de store følelser, der kan opstå, når du bliver mor. Mit ønske med Giv dig tid, mor er at inspirere til, hvordan vi også kan betragte moderskabet, graviditet, fødsel og den første tid som mor. Men også at udvide normalitetsbegrebet for, hvad der er naturlige følelser, når en kvinde bliver mor.

( + forsendelse 55,- kr)

 

Anmeldelser af bogen:

Det er tydeligt at forfatteren ønsker, på en kærlig og omsorgsfuld måde, at forberede kvinder på denne overgang. At moderskab er en skælsættende og overvældende overgang, der kræver tid og ro og at tiden er dyrebar, sårbar og unik. Bogen beskæftigede sig bl.a. med det sammenstød man som nybagt mor kan opleve mellem samfundets forventninger og sin egen intuition som mor. En intuition som mange kvinder måske beklageligvis sætter sig ud over. Forfatterne ønsker at nuancere normalitetsbegrebet på, hvad der tegnes som normalt når vi træder ind i moderskabet. Mette inddrager både sin egen historie og hendes overgang til moderskabet, men bogen indeholder også afsnit fra forskellige faggrupper, herunder bl.a. en jordemoder, samt historier fra andre kvinder og deres sårbarhed i denne periode.

Som jordemoder inspirerer bogen mig særligt til, hvordan vi forbereder de gravide på moderskabet og hvilke forventninger kvinderne har til sig selv som kommende mor. Ligesom hvordan selve fødslen og tiden efter kan være altafgørende for, hvordan overgangen til moderskabet begynder.

Jordemoder og cand scient san, Fie Skat Hjørnet

 

Giv dig tid, mor blev for mig en åbenbaring i rollen som mor. Jeg har en datter på snart 3 år. Kort tid efter fødslen oplevede jeg et kæmpe følelsesmæssigt stormvejr, som jeg slet ikke kunne finde rundt i. Giv dig tid, mor er den bog, jeg har ventet på lige siden, jeg blev mor, og som jeg tænker alle kvinder har ventet på uden at vide det.

Pernille, mor, 29 år

 

Jeg er ikke selv mor. Alligevel har bogen gjort et indtryk på mig. Bogen er et minde om at passe på sig selv i de store overgange i livet. En betydningsfuld støtte. En bog, der ligger op til en vigtig debat om moderskabet.

Heidi, 39 år

 

Mette tænker større: At det er ret naturligt at have store følelser efter en fødsel – at det netop er meningen i den store overgang, det er, at blive mor, men at vi i det samfund, vi har lavet, ikke har plads til det. Vi har lært, at de store følelser er lidt for meget og i vejen, og det skal ændres. Og et råd til os sundheds-plejersker: Vi skal ikke have ”ondt af”, vi skal ikke synes det er ”synd for”, men vi skal kunne rumme de store følelser og være i dem sammen med den nybagte mor. Uden at vi nødvendigvis skal fikse disse følelser, de skal have lov til at være der, for så forsvinder de oftest helt af sig selv. Vi skal give udtryk for, at det er noget universelt og naturligt at have store følelser og at de mærkes forskelligt. 

Sundhedsplejerske, Liselotte Amby

 

 

Kategorier: ,

Yderligere information

Vægt 500 g
Størrelse 30 × 3 × 20 cm

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Giv dig tid, mor (bog)”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *