Om Ørslev Kloster og oktober

Om Ørslev Kloster og oktober

Så blev det oktober. Jeg har fundet strikketrøjen og det store halstørklæde frem og sokkerne. Og jeg er begyndt at tænde flere stearinlys. Sidste weekend var jeg på Ørslev Kloster med min veninde, vi regnede ud, at det var omkring 17 år siden, vi havde haft en hel weekend bare til os to. Vi lavede dejlig mad, gik ture ved klostret og arbejdede med vores egne processer hver for sig. Jeg sad i den smukke komtessestue, drak te og skrev. Og så mødtes vi igen i køkkenet, talte og grinte så meget, at det måske lige var i overkanten for et kloster ;O) Siden jeg begyndte at komme på klostret for nogle år siden, er de begyndt at plante flere frugttræer. Gerry (bestyrer og arkæolog ved klostret) fortalte mig, at klostret oprindeligt har været et nonnekloster, og der har været rigtig mange frugttræer omkring klostret. Det er de nu lige så stille ved at forsøge at genetablere. Der var en overflod af frugt på stedet og der var masser af lærke smagsprøver på vores gåture.

Til januar afholder jeg igen retræte ved klostret, der er nok ikke flere frugter tilbage, men de tykke mure, roen og den hel særlige stemning på stedet, er der stadig. Du finder flere informationer nederst.

 

Min skriveproces har grebet om sig, og jeg har svært ved at slippe mit Cyklus-kit. Jeg har i den sidste uges tid været fordybet i en fysiologibog fra medicinstudiet, og der åbner sig stadig nye lag i den kvindelige menstruationscyklus. Vidste du fx, at der egentlig er tale om to slags cyklusser? Både menstruationscyklussen og ovariecyklussen (æggestokke-cyklus), som fint samarbejder, forstærker, hæmmer og finjusterer hinanden. Og at den første del af cyklus fra menstruation til ægløsning kan variere en del fra kvinde til kvinde, fordi æggets modning er så afhængig af alt det andet, der sker i en kvindekrop. Hvis hun fx er for stresset eller har influenza, så venter æggestokken med at sætte modningen i gang. Da det er upraktisk, at blive gravid, hvis man enten er stresset eller ved at bekæmpe virus eller bakterier. Elsker den krop. Den anden del af cyklus varer altid omkring 14 dage, for når først ægløsningen har fundet sted foregår resten af processerne som på hinanden følgende. Hvorimod selve æggemodning og ægløsning er en mere påvirkelig proces. Jeg har siddet det meste af lørdag i skriveproces, og er nu endelig færdig med manuskriptet. Og jeg råber selvfølgelig højt, når den ligger som e-bog på min hjemmeside. Til februar laver jeg også Cyklus-workshop,som tager udgangspunkt i materialet fra bogen. Du finder flere detaljer i min kalender nederst.

 

Med ønsket om en dejlig oktober til dig og dine

Kærlig hilsen Mette

 

 

MIN KALENDER: 

 

NY NORDISK KVINDECIRKEL 2018-2019

CIRKLEN ER DANNET.

 

NYTÅRS-PAUSERUM

Søndag d. 30. December, kl. 14.00-16.00

Tilmeldinger og flere informationer her: http://mettehyldgaard.dk/produkt/nytaars-pauserum/

Du finder begivenheden på Facebook her: https://www.facebook.com/events/762548017418174/

 

 

OKTOBER-PAUSERUM

Torsdag d. 25. Oktober, kl. 19.00-20.15 ( 2 pladser tilbage)

Tilmelding og flere informationer her: http://mettehyldgaard.dk/produkt/oktober-pauserum/

Rummet vil være klar, så du kan lægge dig på måtten 15 min før, og du har også mulighed for at blive liggende 15 min efter, hvis du har brug for at blive i den afsluttende meditation lidt længere. Der er te på kanden, så du også kan bruge tiden både før og efter til at nyde en kop te.

 

CYKLUS-WORKSHOP

Søndag d. 10. Februar, kl. 10.00-16.00

Tilmelding og flere informationer her: http://mettehyldgaard.dk/produkt/cyklusworkshop-goer-din-cyklus-til-din-styrke/

Du finder begivenheden på Facebook her: https://www.facebook.com/events/857180024487530/

 

VINTER-RETRÆTE VED ØRSLEV KLOSTER ( 2 pladser tilbage)

Fredag d. 18. Januar, kl. 16.00 til søndag d. 20. Januar, kl. 16.00. Du kan læse mere her: http://mettehyldgaard.dk/roedt-er-det-nye-sort/

Du finder begivenheden på Facebook her: https://www.facebook.com/events/722603538130735/

 

ENE-RETRÆTE I SKØNT

Har du brug for lidt tid til dig selv, måske til at skrive, eller fordybe dig i noget. Måske blot til at få en god nats søvn og en stille morgen, så har du mulighed for at lave dit eget ene-retræte i SKØNT. Du kan leje loungen  (seng + skrivebord) med adgang til toilet, bad og køkken. Og med mulighed for at benytte yogasalen (efter aftale).

For at booke dit eget ene-retræte, skal du sende en mail til kontakt@mettehyldgaard.dk

 

GIV DIG TID, MOR

Du finder min bog Giv dig tid, mor her: http://mettehyldgaard.dk/shop/

 

Find mig på Instagram: https://www.instagram.com/mette_hyldgaard_skovmose/

 

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *