Summertime…

Dette indlæg blev udgivet i Nyhedsbreve den af .

IMG_8845

(Du finder min kalender nederst i blogindlægget)

 

Så er det sommerferietid, og i år tager vi på ferie udenfor Danmark. Vi har i en del år været hjemme og blot taget på småture og nydt den danske sommer, men i år vil vi på eventyr. Vi tager på en lille europa-tur. Vi har lejet os ind et par steder med Airbandb, disse to hjem, og et besøg hos min veninde, danner pejlemærkerne på vores tur, resten udfolder sig undervejs. OG jeg kan da godt mærke, at mit kontrol-gen har lyst til at få planlagt hele turen i detaljer, men jeg læner mig ind i tilliden til, at det hele udfolder sig smukt undervejs. Vi skal blandt andet besøge Montsegur – et plet på kloden jeg længe har haft stor lyst til at (gen)se – og jeg glæder mig til at tilbringe dage i området.

 

Noget af det, jeg har ventet lidt med at fortælle dig er, at jeg snart får mit eget sted. Min mand og jeg har modtaget købsaftalen, og de sidste detaljer falder på plads, så vi pr. 15. august har købt lejligheden ovenpå, hvor vi bor. Her skal være et kvinderum, hvor kvinder i alle aldre kan mødes om det særlige ved at være kvinde – selvfølgelig krydret med masser af dejlig yoga, meditation og meget mere. Vi regner med, at vi kan åbne dørene omkring 1. oktober og indtil da, kan du følge med her, og på min Facebookside: https://www.facebook.com/mettehyldgaardskovmose/ og se hvordan det hele former sig. Jeg vil elske at invitere dig indenfor i mit nye rum. 

 

Jeg ønsker dig en vidunderlig sommer med masser af slowtime, nærvær og eventyr. Du hører fra mig igen til august.

 

Kærlig hilsen Mette

 

KALENDER

NY NORDISK KVINDECIRKEL 2017-2018

Til september dannes kvindecirklen igen, og der er på nuværende tidspunkt 5 pladser tilbage.

Vi mødes onsdage kl. 16.30-20.30: d. 13. september, onsdag d. 4. oktober, 1. november, 6. december, 10. januar, 7. februar, 7. marts, 4. april, 2. maj, 5. juni.

TILMELDING: kontakt@mettehyldgaard.dk / mobilnr.: 26133278
Pris. 7000,- kr.

Du finder flere informationer her: http://mettehyldgaard.dk/workshops-forlob/

Du finder begivenheden her på Facebook: https://www.facebook.com/events/1503720769662794/

 

SENSOMMER-RETREAT FOR KVINDER VED ØRSLEV KLOSTER (2 pladser tilbage)

Torsdag d. 7. September, kl. 16.00 til lørdag d. 9. September, kl. 16.00

Du finder begivenheden her på Facebook: https://www.facebook.com/events/906705446132727/

Brochure

 

PIGELIV OG YOGA I UNDERVISNINGEN,  PÅ CFU/AALBORG

Anne Krogstrup Buch og jeg afholder dette kursus sammen. Målgruppen er primært: Trivselslærere, inklusionsvejledere og andre interesserede lærere, der arbejder med pigergrupper.

Beskrivelse:
Vi hører meget om de “sårbare piger” i folkeskolen. Piger, som får angst, gør selvskade, får stress, spiseforstyrrelser osv. Denne udvikling tager for alvor fat i målgruppen, når de nærmer sig puberteten omkring 5. – 9.klasse.

BAGGRUND for kurset:
Vi fik lyst til at give pigerne nogle redskaber og erfaringer til at tackle disse udfordringer ved at have trygge oplevelser sammen med hinanden – om det særlige ved at være piger. Det gjorde vi på egen skole (Aalborg Friskole) med forløbet “Pigeliv”. Ud fra de erfaringer vi har gjort i dette forløb, har vi skabt dette kursus, hvor du vil blive klædt på at til at skabe en anderledes ramme for integrationen af faget Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, med fokus på pigegrupper.

Vi har oplevet, at noget af den undervisning, der allerede findes og praktiseres ude på skolerne, kan virke ret grænseoverskridende og næsten vulgært på de helt unge piger. Noget, der gør, at de trækker sig og ikke får sat ord på noget af alt det, der er svært, og ikke får spurgt om netop det, de har brug for at vide.

Vi vil gerne med dette forløb tilbyde noget, der møder pigerne, hvor de er – i den sårbarhed, usikkerhed og med de udfordringer, der hører til denne alder.

Kurset vil blive til i en vekselvirkning mellem oplæg om pigekroppen, herunder bl.a. den første menstruation, trivslens betydning for indlæring og yoga-øvelser.

Der udleveres et praktisk, konkret kompendium, som kan tages direkte i brug i fag som UU, sundheds – og seksualundervisning og familiekundskab eller i det generelle arbejde omkring trivsel særligt i pigegrupper.

Dato/kl. Mandag 18. september 2017 kl. 12:00 til kl. 16:00

Sted UCN CFU, Mylius Erichsens Vej 137, 9210 Aalborg SØ – Lokale 6.K.20
9210 Aalborg SØ

Instruktør(-er) Friskole- og børneSKOLEyogalærer Anne Krogstrup Buch og
Cand.mag i dansk og psykologi, Mette Hyldgaard Skovmose
Max. holdstr. 20
Ansvarlig Pædagogisk konsulent Terkel Jessen Jensen

Ved tilmelding; KONTAKT CFU/Aalborg ASAP!

 

GIV DIG TID, MOR

Du finder min bog Giv dig tid, mor her: http://mettehyldgaard.dk/laer-med-mig/giv-dig-tid-mor/

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>